Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
156 Discomycetes. Forskjelligheder som hos Kjernesvampene. Baade Konidier og Pyk- nider kjendes hos en Del Arter, men ere langtfra saa hyppig op- trædende som hos forrige Orden. Skivesvampene staa i Artsantal tilbage for Kjernesvampene; men der er dog i Saccardo’s Sylloge fung. (1889) beskreven c. 3300 Arter. Ordenen deles i tre Familier. 1. Fam. Phacidiaceæ. De leve paa Plantedele, for en stor Del som Snyltere. De smaa Apothecier ere i Begyndelsen ned- sænkede i Substratet, lukkede og mørke; ved Modningen hæve de sig pudeformet ivejret, sprænge de dækkende Plantedele, aabne sig, og den lyse Skive træder frem. Hos Phacidium springer det linseforniede Apothecium op i stjerne- formede Flige. — Rhytisma har et sklerotielignende Stroma, som bærer flere, uregelmæssig formede, bugtede Apothecier; Pyknidestadiet optræder om Sommeren paa de grønne Blade, medens Apothecierne først udvikle sig paa de nedfaldne Blade og aabne sig det følgende Foraar. R. acerinum danner blæksorte Pletter paa Blade af Løn, R. salicinum paa Vidiepile. 2. Fam. Pezizaceæ, Bægersvampe. De have skaal- eller bægerformede, siddende eller stilkede, oftest lyse, hvidlige, gule eller brune Apothecier. Familien er dannet af den gamle Slægt Peziza, som man dog nu har maattet dele i en Mængde Slægter. Det er for største Delen smaa Former, men enkelte opnaa dog en ret anselig Størrelse. De voxe paa dødt Ved, paa Jord, Gjød- ning; enkelte ere Parasiter. De største, ofte flere Tommer høje eller brede Arter høre til Slægten Peziza, som især voxer paa Jord ; P. cochleata er brun, sneglehusformig snoet; P, coccinea har en skarlagenrød Skive; P. aurantid er fladt udbredt paa Jorden, orangerød. En mindre Art er P. (Lachnea) Willkommi [170], som foraarsager Kræft hos Lærk og derved anretter stor Skade. — Sclerotinia er forsynet med Sklerotier, som udvikle sig paa de Værtplanter, paa hvilke de snylte; af disse Sklerotier udvikles efter en Hviletid de brune, stilkede Frugtlegemer; S. Fuckeliana |168] er forsynet med en rigelig Udvikling af Konidier, hvilket Stadium tidligere er beskrevet som en selvstændig Svamp, under Navn af Botrytis cinerea (Drueskimniel) [167]. Andre for Kulturplanter skadelige Arter ere S. Libertiana paa mange Haveplanter, og *$. Trifoliorum [169] paa Kløver. — Ascobolus voxer paa Gjødning; de smaa, siddende, voxagtige Apothecier udmærke sig især ved de forholdsvis store Sporesække, som ved Modenheden, før Sporerne slynges ud, træde halvvejs frem af Skiven som smaa Prikker. — Bulgaria inquinans (Top- svamp), en geléagtig, brun Svamp med sort, afsmittende Skive, er hyppig paa fældede Stammer af Bøg og Eg. — Helotium. Mollisia. 3. Fam. Helvellaceæ. Store, anselige, kjødfulde Frugt- legemer, der ligne Paddehatte, idet de have Stok og i Spidsen af