Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
156
Discomycetes.
Forskjelligheder som hos Kjernesvampene. Baade Konidier og Pyk-
nider kjendes hos en Del Arter, men ere langtfra saa hyppig op-
trædende som hos forrige Orden. Skivesvampene staa i Artsantal
tilbage for Kjernesvampene; men der er dog i Saccardo’s Sylloge
fung. (1889) beskreven c. 3300 Arter.
Ordenen deles i tre Familier.
1. Fam. Phacidiaceæ. De leve paa Plantedele, for en stor
Del som Snyltere. De smaa Apothecier ere i Begyndelsen ned-
sænkede i Substratet, lukkede og mørke; ved Modningen hæve de
sig pudeformet ivejret, sprænge de dækkende Plantedele, aabne
sig, og den lyse Skive træder frem.
Hos Phacidium springer det linseforniede Apothecium op i stjerne-
formede Flige. — Rhytisma har et sklerotielignende Stroma, som bærer
flere, uregelmæssig formede, bugtede Apothecier; Pyknidestadiet optræder
om Sommeren paa de grønne Blade, medens Apothecierne først udvikle sig
paa de nedfaldne Blade og aabne sig det følgende Foraar. R. acerinum
danner blæksorte Pletter paa Blade af Løn, R. salicinum paa Vidiepile.
2. Fam. Pezizaceæ, Bægersvampe. De have skaal- eller
bægerformede, siddende eller stilkede, oftest lyse, hvidlige, gule
eller brune Apothecier. Familien er dannet af den gamle Slægt
Peziza, som man dog nu har maattet dele i en Mængde Slægter.
Det er for største Delen smaa Former, men enkelte opnaa dog en
ret anselig Størrelse. De voxe paa dødt Ved, paa Jord, Gjød-
ning; enkelte ere Parasiter.
De største, ofte flere Tommer høje eller brede Arter høre til
Slægten Peziza, som især voxer paa Jord ; P. cochleata er brun, sneglehusformig
snoet; P, coccinea har en skarlagenrød Skive; P. aurantid er fladt udbredt
paa Jorden, orangerød. En mindre Art er P. (Lachnea) Willkommi [170],
som foraarsager Kræft hos Lærk og derved anretter stor Skade. —
Sclerotinia er forsynet med Sklerotier, som udvikle sig paa de Værtplanter,
paa hvilke de snylte; af disse Sklerotier udvikles efter en Hviletid de
brune, stilkede Frugtlegemer; S. Fuckeliana |168] er forsynet med en rigelig
Udvikling af Konidier, hvilket Stadium tidligere er beskrevet som en selvstændig
Svamp, under Navn af Botrytis cinerea (Drueskimniel) [167]. Andre for
Kulturplanter skadelige Arter ere S. Libertiana paa mange Haveplanter, og
*$. Trifoliorum [169] paa Kløver. — Ascobolus voxer paa Gjødning; de
smaa, siddende, voxagtige Apothecier udmærke sig især ved de forholdsvis
store Sporesække, som ved Modenheden, før Sporerne slynges ud, træde
halvvejs frem af Skiven som smaa Prikker. — Bulgaria inquinans (Top-
svamp), en geléagtig, brun Svamp med sort, afsmittende Skive, er hyppig
paa fældede Stammer af Bøg og Eg. — Helotium. Mollisia.
3. Fam. Helvellaceæ. Store, anselige, kjødfulde Frugt-
legemer, der ligne Paddehatte, idet de have Stok og i Spidsen af