Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
Sphagneæ. 175 ensdaniiede Stængler, og Bladene ere skruestillede, oftest efter Stillingen 2A, 3/s [200 A], Bladene have ofte Midt- og Randribber, dannede af langstrakte Celler i mere end 1 Lag; hos Hvidmos (Leycobryum) ere de overhovedet dannede af mere end 1 Cellelag. Den tresidet-pyramidale Topcelle frembringer 3 Rækker af Segmenter; hvert Segment danner et Blad; Sidegrenene opstaa af den nedre Del af et Segment, hvis øvre Del ikke danner Blad, og ere derfor ikke axelstillede som hos Blomsterplanterne. Archegoniets Bug sprænges tidlig ved sin Grund og løftes ivejret paa Spidsen af det udvoxende Sporehus som »Hætte« (Calyptra; 192, 200B); Tørvemos liar ingen Hætte, da Arcliegoniet som hos Hepaticæ bliver siddende ved Grunden. Spoiehuset aabner sig- som 6ii Buddiko, d. 6. ved en ringformet Spalte, saa at den øverste Del falder af som »Laag« [200]; kun hos faa Former paa anden Maade (Orden 2 og 3). Der findes aldrig S lyngere, men altid (undtagen hos Archidium) i Spore- husets Midte en lodret »Søjle« af Celler, som ikke deltage i Sporedannelsen; Søjlen naaer hos nogle ikke helt op til Laaget, saa at det sporedannende Lag klokkefor ni et ligger om og over den (Andreæa 190, Sphagnum 199 D), men lios de fleste naaer den op til Laaget, og det af Sporerne opfyldte Rum faaer Form som en hul Cylinder. Sporehuset har en oftest lang Stilk (»Børsten«, Seta), der i de fleste Tilfælde er dets egen nederste, tyndere Del (altsaa tilhører den ukjønnede Generation). Hos Andreæa og lios Sphagnum er den et »Pseudopodium«, d. e. en nøgen, stilklignende For- længelse af Moderplantens Stængel (tilhører altsaa den kjønnede Generation); se Fig. 190, 192, hvor man derfor ogsaa seer et fejl- slaaet Archegonium (a) sidde paa Stilken, der ender med en, det meget kortstilkede Sporehus omfattende Udvidning (ved m). A. Stilken er et Pseudopodium, Søjlen er fri foroven. 1. Orden. Sphagneæ, Tørvemosser (eller Hvidmosser). Om Forkimen se ovenfor. Stængelen er meget regelmæssig forgrenet, idet der ved hvert 4de Blad opstaaer en med Blade tæt besat Gren eller et Knippe af Grene, af hvilke nogle hænge ned om Stængelen, der ingen Rhizo'ider danner. Disse Mosser ere hvid- grønne og, naar der er Vand tilstede, altid vanddrukne som en Vaske- svamp; Grunden hertil er følgende: Stænglerne beklædes med en