176
Sphagneæ.
Bark af store, chlorophylfrie, klare Celler med ring- eller skrue-
formede Fortykninger og store Huller i Væggene; gjemiem disse
Celler hæves Vandet ved Haarrørskraften op til de yderste Stængel-
spidser; de samme Celler findes i regelmæssig Anordning i Bladene,
199. Sphagnum acutifolium. A, øverste Stykke af en Plante: a, Grene med
Antheridier; ch, Perichætialgrene med endestillede Archegonier; b, øvre Stængel-
blade. B, en hanlig Gren, hvis Blade tildels ere tagne bort, for at Antheridierne
kunne sees. C, Gruppe af 3 Archegonier; a, det midterste, er dannet af Topcellen.
D, Sporehus i Længdesnit; den brede Fod, sg, sidder nedsænket i Vaginula, v;
c, Calyptra; ar, Archegoniehals; ps, Pseudopodium. E, moden Kapsel med Laag
og Rester af Archegoniet paa det af Perichætiet omgivne Pseudopodium; tilvenstre
en ufrugtbar Gren. F, Stykke af et Grenblad, seet fra Fladen; 1, Huller;
b, chlorophylholdige Celler; s, skrueformede Fortykkelser
men mellem et Net af chlorophylholdige, meget snevre Celler [199 F],
hvis Farve derfor taber sig mellem de farveløse. Denne anatomiske
Bygning er en væsentlig Betingelse for Tørvedaimelsen i Mos-
moserne. Tørvemosserne voxe fortrinsvis i Moser, som de dække