Den Systematiske Botanik

Pteridophyta. 185 garner; men fra et vist Tidspunkt af, efter Tetradedelingen, indtræder der en Forskjel med Hensyn til Makrosporangierne; thi medens alle de i Mikrosporangierne anlagte Sporer kunne udvikles til saaclanne, gaa de i Makrosporangierne anlagte normalt til Grunde paa 1 eller 4 nær, der saa blive saa meget desto større (se Fig. 239: den venstre Række er Mikrosporangier, den liøjre Makrosporangieij. Apog ami. Hos nogle Bregner (Pteris cretica, Aspidium Filix mas var. cristatum, A. falcatum, Todea africana) udvikles den unge Plante ikke ifølge en Befrugtning, men ved kjønsløs Skuddannelse af Forkimens Væv: Apogami eller Tab af Forplantningsevnen. Antheridierne ere mere eller 204. Selaginella inæqualifolia. A, et ungt Sporangium, der lige saa godt kan udvikle sig til Makro- som Mikrosporangium, B, et Mikrosporangium. mindre hyppigt udviklede; Archegonierne mangle aldeles hos Asp. Filix mas var. cristatum. Denne Varietet er vel først ved Kulturen bleven apogani. Hos mange Exemplarer af Isoeles lacustris paa en Lokalitet i Vogeserne danner der sig paa Sporangiernes sædvanlige Plads et vegetativt Skud, der voxer ud til en ny Plante, saa at den kjønnede Generation her mangler; nogle Exemplarer havde Sporangier paa nogle Blade, Skud paa andre. Apospori eller Dannelse af Forkim paa den bladbærende Plante istedetfor Sporangier og- Sporer findes hos Athyrium Filix femina var. clarissimum (Forkimene voxe ud af forkrøblede Sporangier; normale Sporan- gier mangle aldeles hos denne Varietet) og- hos Aspidium angulare var. pulcherrimum (der aldeles mangler Sporangier). Se ogsaa Bladmosserne S. 171.