Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
186
Pteridophyta.
Karkryptogamerne deles i 3 store Klasser, der hver især
begynder med isospore Former og hæver sig til heterospore (yngre),
men en Del af disse kjendes nu blot i fossile Arter.
I. Klasse. Filicinæ, Bregner. — Bladene ere spredte, i
Forhold til Stammen store, oftest endog mægtigt udviklede og højt
uddannede (sammensatte, snitdelte osv.). Som unge ere de oftest
indrullede. Sporehusene sidde paa Randen eller paa Rygsiden af
Blade, som enten ligne de ufrugtbare eller i sjeldnere Tilfælde ere
anderledes formede (et højere Metamorphosetrin); men de frugtbare
Blade ere ikke indskrænkede til bestemte Dele af Skuddet og be-
grænse ikke dettes Væxt. Archesporiet er oftest eencellet. Svag
Forgrening (ved Sideknopper).
J. Isospore: Underklassen Filices, Egentlige Bregner.
K. Heterospore: — Hydropterides, Vandbregner.
2. Klasse. Equisetinæ, Padderokker i videste Forstand. —
Bladene ere smaa i Forhold til Stammen, udelte og kransstillede.
Sporehusene sidde paa ejendommelig metamorphoserede, skjold-
formede Blade, der ere tæt samlede i en egen Stand (en »Blomst«},
som afslutter Skuddets Væxt. Sporehusene udvikles fra en større
Celle-Gruppe af Overhudsceller (Archesporiet er eencellet). Grenene
kransstillede, udvikles i opstigende Følge paa Hovedstammen.
1. Isospore: Equisetaceæ, alle nulevende Padderokker.
8. Heterospore: de uddøde.
9. Klasse. Lycopodinæ, Ulvefodsvæxter. Bladene ere spredte
eller modsatte, og i Forhold til Stammen meget smaa, udelte og
simple i Form (skjælformede, fra en bredere Grund jevnt tilspidsede
o. L). Sporehusene sidde enkeltvis (undtagen hos Psilotacece), næsten
hos alle paa Grunden af Bladets Overside eller i Bladaxlen, men
hos nogie paa Stængelen ovenover Bladaxlen. De opstaa af Grupper
af Overhudsceller. De sporebærende Blade ere oftest anderledes
formede end de golde, og samlede i endestillede Stande, som be-
grænse Skuddets Væxt (en Blomsterdannelse). Røddernes Forgrening
er tildels gaffelformet.
B. Isospore: Lycopodiaceæ og Psilotaceæ.
C. Heterospore: Selaginellaceæ og Isoétaceæ.