Den Systematiske Botanik

190 Filicinæ. er oftest knyttet til Bladets Stilk (f. Ex. Aspid. Filix mas) eller Focl; flere Arter danne normalt Knopper paa forskjellige Dele af Bladpladen. De Knopper, som dannes paa Stammen, ere ikke bundne til Blaclaxlerne som hos de højere Planter. Træbregnerne forgrene sig sædvanligvis slet ikke. Ledningsstrengene ere koncentriske, med Veddet omgivet af Blødbasten. .De vise sig i Tværsnit som Kredse eller uregelmæssig bugtede Figurer [203], og fra de saaledes (ved et skjævt Tværsnit) fremtrædende Figurer stamme Ørnébregnens Navn; hos Osmunda ere de collaterale og ligne Blomsterplanternes. Om hver enkelt Streng er der ofte en Skede af tykvæggede, haarde, brune Sklerenchymceller, der virke som mekanisk Væv; saadant findes ogsaa ofte andensteds i Stammen. Bladene ere hos næsten alle Arter alene Løvblade; de ere spredte. De have en længe varende Spidsevæxt, og nogle behøve flere Aar til deres fuldstændige Udvikling; de ere i Knoplejet spiralformet indrullede, ikke blot med Hoved- ribben, men ogsaa med alle Sideafsnit, og undertiden ere Ende- delene af et Blad endnu indrullede, medens Grunddelene allerede ere fuldt udviklede. De ere sædvanlig stærkt fjerformet forgrenede (snitdelte, sammensatte), liave en Overhud med Spalteaabninger og en rig Ribbeforgrening. Axelblade findes kun hos Marattiaceæ og Ophioglossaceæ. Ejendommelige, oftest brune, flade og brede, tørre Haar, »Avner« (paleæ), findes meget almindelig saa vel paa Stængel som Blad. Sporehusene (Sporangierne) ere smaa, rundagtige Kapsler, der oftest i meget stort Antal opstaa paa Ryggen, sjeldnere i Randen af de almindelige Løvblade; sjeldent er der Forskjel i Form paa golde og frugtbare Blade, f. Ex. hos Kam- bregnen (Blechnum Spicant) og Struds vingen (Struthiopteris), eller den frugtbare Del af Bladet er anderledes formet end den golde Del af samme Blad, f. Ex. hos Kongebregnen (Osmunda) ; i Almindelighed svinder i saadanne Tilfælde Blaclkjødet ind paa de frugtbare. Sporehusene ere hos Polypocliaceerne langstilkede og lin s eformede [211 D], og deres Væg bestaaer af 1 Cellelag, i hvilket en enkelt, lodret hen over Toppen (i Sporehusets Rand) løbende Cellerække uddannes til en »Ring« (annulus), hvis Celler ere stærkt fortykkede paa Inder- og Sidevæggene og gullig brune; Ringen er imidlertid ikke fuldstændig, thi paa den ene Kant gaaer