Den Systematiske Botanik

Eusporangiatæ. 191 den over i større, lave, tyndvæggede Celler, og det er mellem disse, at Sporehusets Opspringning (paa tv ær s) ved den hygro- skopiske Rings Strækning begynder. Polypodiaceernes Sporehus aabner sig ifølge Udtørring; Ringen strækker sig og krummer sig endog tilbage, for clerpaa atter at rette sig ud. Ringcellerne suge med stor Begjærlighed Vand til sig. Sporerne ere enten aflange og have kim 1 Længdeliste (bilaterale), eller de ere kugletetraedriske med 3 Lister, hvilket afhænger afMaaden, livorpaaTetradedelingen har fundet Sted. Sporehusene sidde næsten altid paa Nerverne, samlede i Grupper: »Frugthobe« (Sori), cler have forskjellig Form (se Slægterne); hos mange Slægter dækkes Frugthobene af en skjæl- formet Haardamielse, Sløret (Indusium; 211 B, 212). I de fleste Tilfælde sidder hver Frugthob paa en lille Frem- lægning (Receptaculum), til hvilken der gaaer en Nervegren. Mellem Sporehusene sidder der ofte Haar (Paraphyser), som udspringe enten fra Receptaculum eller fra Sporehusets Stilk. Systematik. Man kan inddele Bregnerne i to Grupper efter deres Sporehuses U cl vikling og Bygning: Hos E u s p o r a n g i a t e r n e tage Sporehusene deres Udspring fra en Gruppe af Overliudsceller, og deres Vægge ere dannede af flere Lag Celler; Archesporiet er den (ikke tetraedriske) hypodermale Endecelle af den axile Celle- række af Sporangieanlæget; hos Leptosporangiaterne opstaa cle af en enkelt Overhudscelle, og deres Vægge ere dannede af eet Lag Celler; Archesporiet er en central, oftest tetraedrisk Celle, fra hvilken cler udvikler sig 16 Sporemoderceller. Hvilken Form der er den ældste, er det vanskeligt at sige; dog synes Eusporan- giaterne at være fremkomne længe før cle andre; thi sikkre Marattiaceer og Ophioglossaceer forekomme i Kulm- og Kultiden før sikkre Polypodiaceer. De c. 4000 nulevende Arter af Bregner findes især i tro- piske og subtropiske Skove. 1. Orden. Eusporangiatæ. 1. Fam. Ophioglossaceæ, Slangetungefamilien. Forkimen af- viger fra alle cle andre Bregners ved at være underjordisk, bladgrøntfri, bleg og knoldformet. Stængelen er yderst kort og kortleddet, oftest ugrenet, lodret og helt gjemt i Jorden [208 st]. Hvert Aar fremkommer lios flere Arter (deriblandt de