Den Systematiske Botanik

202 Equisetinæ. ridier og ere mindre [222 A],. de hunlige ere meget større (indtil V2 Tomme i Tværmaal) og mere fligede [222 B], Antheridier og Archegonier ligne Bregnernes; men Spermatozoiderne [223] ere større og mindre stærkt snoede; paa den sidste, lange Vinding sidder et mere eller mindre langstrakt Vedhæng af Cytoplasma, Den kjønsløse Generation. Kimdannelsen er som hos Breg- nerne. Den udviklede Padderokke er en fleraarig Urt med vidt krybende (hos nogle Alter knoldbærende) Rhizom, fra hvilket ud- gaa oprette, overjordiske, oftest eenaarige Skud. De vegetative, overjordiske Stængler have hule Led, der let adskilles ved Bladgrunden, hvor der findes Tværvægge. De enkelte Leel ere stærkt riflede og bære foroven en Krans af Blade, som i Tal og Stilling modsvare Leddets Ribber. Som hos andre kransbladede Planter staa Kransene i Skifte; det samme gjælder da ogsaa Ribberne paa to sammenstødende Led. Foruden den store Lufthule i hvert Leds Midte (Centralhulen) findes der en Krans af rørformede Luftgange i Stænglernes Omkreds indenfor Furerne (Vallecularhuler), og desuden endnu en lignende Luftgang i hver af de svage Karstrenge, der staa i en Ring, een ud for liver Ribbe (Oarinalhuler). Karstrengene ere collaterale som 224. Equisetum arvense.