Den Systematiske Botanik

Equisetinæ. 203 hos de fleste Blomsterplanter. Stænglernes Stivhed skyldes især det kiselrige Hudvæv og Ribbernes Seigbast. Alle Blade ere kransstillede. De vegetative ere simple, udelte, 1-nervede og sammenvoxede til tandede Skeder [224 a, b]. Stænglernes Forgrening er hos nogle Arter meget rig. Grenene bryde frem gjennem Skedernes Grund [224 b], i Regelen afvexlende med Tænderne (Bladene). De frugtbare Blade ere anderledes end de golde, nemlig frie, skjoldformede med en oftest sexkantet Plade (224 d] og tæt sammentrængt© i en ax- eller koglelignende Stand [224 a og c]. Det Fremskridt i Metamorphose, som Padderokkerne saalecles vise fremfor Bregnerne, ytrer sig fremdeles deri, at der paa Over- gangen fra Skederne til de frugtbare Blade findes en »Krave« af atter anderledes formede Blade [224, a og c]. Sporebladstanden er en endnu raa Blomsterdannelse, og denne Krave kan opfattes som et Tilløb ti] Dannelsen af et Bloster (Perigon). (Se S. 213). 225. Sporer af Padderokke i fugtig (A) og i tør Tilstand. Sporehusene staa paa Undersiden af Frugtbladene (Sporo- phyller), ere sækformede og aabne sig indad med en Længdespalte [224 d]. Ring- mangler, men i Væggen findes som i Blomster- planternes Støvsække et Lag Celler med ring- eller skrueformede Fortykninger. Sporen er grøn; dens Yderhinde kløves i to, skrueformet oprullede Traade, som ere meget hygroskopiske og ved Udtørring kaste sig ud, ved at befugtes atter rulle sig sammen [225]. Familien er reduceret til nu kun at tælle 1 Slægt, Equi- setum, hvis c. 25 Arter ere spredte over hele Jorden og særlig- ynde sumpede og vaade Steder. Hos nogle ere de golde Skud grønne og stærkt grenede, men de frugtbare ugrenede, bladgrønt- frie og blegbrune (E. arvense, Agerpadderokke, Fig. 224, og E. maximum, Elfenbenspadderokke); hos andre ere frugtbare og