Den Systematiske Botanik

204 Equisetinæ. golde Skud ens, grønne og enten begge ugrenede (E. hiemale, Skavgræs) eller grenede (JE. palustre, JE. limosum o. a.). Hos E. silvaticum ligne de frugtbare Skud indtil Sporemodenheden de bladgrøntfrie af E. arvense, men danne derefter grønne Grene, saa at de komme til at ligne de ufrugtbare. Uddøde, isospore Equisetiner. Foruden flere ægte Equisetum- Arter kjendes i fossil Tilstand en Familie, som vist slutter sig nærmest hertil, Calamitaceæ. Disse vare kolossale Former, indtil en tyve Gange saa store som Nutidens; der kjendes Stammer af 10—12 Metres Højde. De naaede deres Udviklings Højdepunkt i Stenkulformationen og uddøde derefter ved Primærtidens Slutning. Stammen havde hule Led og i Skifte stillede Rifler som deres nulevende Frænder. Bladene maa enten have manglet eller have været meget forgængelige, thi de kjendes ikke med Sikkerhed. Hvis de Tydninger af visse Rester af Frugtstande, som man i nyere Tid har gjort, ere rigtige, have de dog- havt forskjellige Sporer og Sporehusstande som de følgende. Der fandtes i Stammen en Slags Kam- biumdannelse og Tykkelsevæxt. 2. Underklasse. Heterospore Equisetiner. De to herhen førte Familier fremvise de Mærkeligheder, at de kransstillede Blade ikke ere sammenvoxede i Skeder [226|, og at der mellem hver Krans af frugtbare Blade findes en Krans af g'olde. Hos Annu- 226 228 227 226. Et Brudstykke af Annularia. 227. Et Brudstykke af en Sporehus-Stand af Annularia longifolia; Bladene ere tildels affaldne; a, golde Kranse; s, frugtbare Kranse. 228. Brudstykke af Sporehus-Standen af en Asterophyllites (Volkmannia elongata); a og s som i Fig. 227. 1 arierne staa de frugtbare Kranse omtrent midt paa Stængelen mellem to golde [227], hos Asterophylliterne derimod tæt ovenfor en gold Krans [228|, og tælle kun halvt .saa mange Led som denne. De nedre