Den Systematiske Botanik

Lycopodinæ. 211 Sporemoderceller sig, og hver enkelt danner 4 tetraedrisk ordnede Mikrosporer [204]; men i Makrosporangierne dannes kun 4 Makro- sporer ved een Moder celles Deling, medens de øvrige Spore- moderceller ikke dele sig. Sjeldent indeholde Makrosporangierne 2 eller 8 Makrosporer. Sporernes Spiring, se S. 207 og 208. I Makrosporen opstaaer Forkimen [f-f i 235 A] sandsynligvis ved Delinger af den Protoplasma- masse, der er afgrænsetH Spidsen af Sporen. 6—7 Uger efter Udsæden sprænges Sporevæggen af den voxende Forkim, der da allerede har Arche- gonier dannede [235 æ-æ]. I det øvrige Sporerum dannes 4—5 Uger efter Udsæden ved fri Celledannelse en »sekundær Forkim« , der maaske er homolog med Frøhviden i Kimsækken hos Angiospermerne. Den befrugtede Ægcelle deler sig i en øvre og en nedre Celle; fra den sidste alene nedstammer Kimen med dens Rod, Stængel, Fod og 2 Kimblade, og den første danner et, her for første Gang optrædende, men lios alle Blomsterplanter forekommende Organ: Kimtraaden (Suspensor), der skyder Kimen ned i Frøhviden, som helt eller delvis fortæres af Kimen. Denne ligger ikke som hos Blomsterplanterne med sin Længdeaxe i For- længelse af Kimtraadens, men sidder paatværs af den. Selaginella er fortrinsvis tropisk (3—400 Arter); kun 1 Art er nordisk (S. spinulosa), andre voxe i Mellem- og Sydeuropa. 3. Fam. ' Lepidodendraceæ (Skjæltræerne) ere træagtige, uddøde Lycopodiner, som især fandtes i den nedre og mellemste Kulformation. I veg-etativ Henseende staa de Lycopodium nærmest, men Stammen naaede kolossale Størrelser (henved 11 Metres Højde og en Tykkelse af 1 Meter), og havde et Kambium, ved hvilket den voxede i Tykkelse. Den var regel- mæssig gaffelgrenet, tæt besat med .skruestillede Blade, som efterlode ejen- dommelige, rhombiske Ar. De store Sporehusstande lignede Grankogler og bare Sporehuse af nu ukjendte Størrelser (hanlige af indtil 2 Cm.s Længde). Makrosporangierne staa nærmest Grunden, Mikrosporangierne nærmest Spidsen. 4. Fam. Sigillariaceæ ere formentlig en anden Gruppe af uddøde, træagtige Lycopodiner (især i den mellemste Kulformation), der have faaet Navn af de segllignende Ar, som de affaldne, i Længderækker paa den furede Stamme staaende Blade efterlode. Som Jordstængler af disse Planter betragtes de først som en eg-en Slægt opstillede »Stigmaria«er. 5. Fam. Sphenophyllaceæ danne en tredie, fuldstændig uddød Gruppe. Den slutter sig ikke bestemt til nogen af de 3 store Klasser af Karkryptogamer, hvorfor den maaske bedst opstilles sideordnet med dem. Det var urteagtige Planter med kransstillede, kileformede Blade, som havde lige stærke, gaffelgrenede Nerver. I samme Stand fandtes Mikro- og Makrosporangier; de sade paa den indvendige Bladgrund som hos Lycopodinerne. 14*