Den Systematiske Botanik

212 Kryptogamer og Phanerogamer. Overgangen fra Kryptogamer til Phanerogamer. Alle i det foregaaende omtalte Planter benævnes med eet Ord: Kryptogamer, alle følgende: Phanerogamer (se S. 3). Hofmeisters banebrydende Arbejder (1851, Vergleichende Unter- suchungen der höheren Kryptogamen etc.) og talrige, mest af Andre publicerede, senere Undersøgelser have udfyldt den Kløft, som man tidligere troede at maatte sætte mellem disse Væxter, saa at vi nu i Kjeden: Bryophyter — Pteridophyter — Gymnospermer — Angio- spermer se Udtryk for een eneste, efter en bestemt Plan frem- skridende Udviklingsgang. De Former, i hvilke denne i Tidens Løb har faaet sit Udtryk, ere dog for en stor Del gaaede til Grunde, og blot enkelte Led af den Kjede, der knytter de laveste til de højeste, ere endnu tilbage. Det Generationsskifte, som vi fandt antydet hos visse Thallophyter, men som vi fra og med Mosserne med største Tyde- lighed have kunnet paavise hos alle højere Kryptogamer, gjenfindes atter hos Phanerogamerne, om end i en mindre tydeligt frem- trædende Form, fordi den ene Generation i den Grad er reduceret, at den næsten opgiver sin Selvstændighed. For større Tydelig- lieds Skyld begynde vi her Sammenligningen med den kjønsløse (2den) Generation. Stængelplanternes kjønsløse (2den) Generation, der fremkommer ved den befrugtede Ægcelles videreudvikling, er hos Mosserne blot et Sporehus (efter een Anskuelse maaske homologt med et paa en kort Stængel endestillet, sporedannende Blad; se S. 170), hos Filicinæ, Equisetinæ og Lycopodinæ derimod den i Stængel, Blad og ægte Roel udprægede, meget sammensatte Plante, som paa sine Blade bærer Sporehusene. Skuddets Metamorphose er hos Filicinæ yderst ringe. Kim- plantens første Blade ere simplere i Form [205], men naar den har naaet en vis Alder, blive alle de for Eftertiden opstaaende Blade væsentlig ens i Form; de frugtbare ere ikke forskjellige fra de golde, findes blandede med dem, og Stængelen afsluttes ikke i sin Længdevæxt ved deres Dannelse. Kun hos faa af de egentlige Bregner og hos Vandbregnerne afvige de frugtbare Blade betydeligt fra de golde. Hos Equisetinæ og Lycopodinæ faaer Arbejdsdelingen et be- stemtere Udtryk derved, at de frugtbare Blade paa nogle Und-