Den Systematiske Botanik

Kryptogamer og Phanerogamer. 213 tagelser nær ere forskjellige fra de golde og samles i egne, tæt- bladecle, axlignende Stande i Enderne af Stængler, hvis Væxt derved afsluttes; hos nogle udvikles der endog under disse Stande Blade, som gjøre en Overgang fra de golde til de frugt- bare (»Kraven« hos Equisetaceæ). Her haves det første raa Udkast til en Blomst med et Bloster eller Højblade. Selaginella og Is o et es gaa videst i Arbejdsdeling blandt Kryptogam erne, idet der tillige er to Slags Sporehuse fordelte paa forskjellige Blade. Hos Phanerogamerne træder denne Arbejdsdeling (Metamor- phose) endnu skarpere frem: de Blade, som bære Mikrosporangier (»Støvsække«), faae helt andre Former end de, der bære Makro- sporangier (»Æg«); hine kaldes Støvblade (Støvdragere), disse Frugtblade; i visse Tilfælde bliver der endog en Modsætning mellem »Hanplanter« og »Hunplanter«. Dernæst gjennemføres en langt betydeligere Arbejdsdeling ogsaa mellem de Blade, som ikke umiddelbart træde ind i Forplantningens Tjeneste, og paa de fleste Planter kan der saaledes foruden Støvblade og Frugtblade skjelnes mellem 4 eller 5 i Form, Bygning og dertil svarende Funktion for- skjellige Slags Blade, som med lovmæssig Følge optræde paa Skuddet: nemlig foruden Lavblade og Løvblade, der begge findes hos Kryptogamerne, Højblade samt Biosterets (Perigoniets, Blomster- dækkets) ofte ved Farve ni. m. i to Formationer adskilte Blade: Bæger- og Kronblade. Det Skud eller den Ende af et Skud, hvis Blade bære Sporehuse (ere Sporophyller: Støvblade eller Frugtblade), afsluttes i sin Længclevæxt af disse og kaldes en Blomst. Den fyldigst udstyrede Blomst har Bæger-, Kron-, Støv- og Fntgtblade i den nævnte Orden; har den af de sporehus- dannende Blade alene Støvblade, er det en Hanblomst, alene Frugtblade, er det en Hunblomst, og i begge Tilfælde kaldes Blomsten eenkjønnet (diklin); findes baade Støvdragere og Frugt- blade i en Blomst, kaldes den tvekjønnet (hermaphrodit). Sidde Hunblomsterne paa een Plante, Hanblomsterne paa en anden, er Arten tvebo (diøcisk); sidde de paa samme Plante, eenbo (nionøcisk). Forekomme Han-, Hun- og Tvekjønsblomster paa samme Individ, er Planten polygam. De Sporehus-dannende Blade. Hos Mosserne var hele den iikjønnede Generation blot repræsenteret af Sporehuset, og kun da kan der blive Tale om, at Sporedannelsen ogsaa her er knyttet til Bladet, hvis den Opfattelse er rigtig, der i Sporehuset seer en Kim med et paa en rudimentær Stængel endestillet Blad. Hos Filicinæ