Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
214 Kryptogamer og Phanerogamer. Randen af Bladene; Tallet af Sporehuse i Frugthobene synker f. Ex. Marattiaceer og G-leicheniaceer ned til et ringe (3—4 de sidste: Fig. 213). Hos Equisetineerne sidde de i et ringe paa Undersiden af skjoldformede Blade, og hos Lycopodinerne sidde Sporehusene i Grupper (Frugthobe, Sori) paa Bagsiden eller paa hos hos Tal enkeltvis paa de frugtbare Blades indvendige Grund; disse Blade ere ens dannede, hvad enten de bære Mikro- eller Makrosporangier. Hos Blomsterplanterne er der stor Forskjel paa Støvbladene og Frugtbladene. Støvbladene. Hos de laveste Blomsterplanter, Cycadeerne, findes mange Tilslutninger til Bregnerne: Støvbladene ere flade og brede, og bære paa Bagsiden mange Støvsække (Mikro- sporangier) ægte Sori, der endog have et lille »Receptaciilum« som Bregneraes, og Støvsækkene aabne sig indad med en Længdespalte [241; sam- menlign 213]. Hos en Del Coni- ferer er der mere Overens- stemmelse med Padderokkernes Sporehusstande, idet Støvsækkene i faatallige, 241. Cycas; a, et Støvblad i nat. St., seet fra Undersiden; b, 4 Støvsække (i en »Sorus«), uaabnede; c,3 aabnede Støvsække; d, et Støvkorn. 242. Et Støvblad af 243. Hanblomst af Araucaria (lange, Taxus. hængende Støv- sække). i et ringe Antal (3—8) sidde frie paa Undersiden af mere eller mindre udpræget skjoldformede Blade [242, 243; sammenlign 224 a, cogd]. Hos Abietaceerne indskrænkes Tallet til 2, som sidde paa Bagsiden. Hos An g i o s permerne er Tallet af Støv sække (Mikrosporan- gier) næsten altid 4; de ere langstrakte Forhøjninger, der sidde parvis paa hver Side af Midtlinien, de to i Randen, de andre i Almindelighed paa den indadvendte Side, og som i Regelen aabne