Den Systematiske Botanik

218 Kryptogamer og Phanerogamer. som hos Karkryptogamerne; Tapetet og en Del af de andre nærmest udenfor liggende Celler i dette Parti opløses før Modenheden; de yderste derimod forsynes med ejendommelige Fortykninger og danne det »fibrøse« Lag, ved hvis Hjælp Opspringningen skeer; 3) aller- ydei’St fllldes Overhuden [247]. Hos nogle Coniferer (Cupressus, Thuja og flere Juniperut--Arter) ere Mikrosporangierne (Støvsækkene), der sidde paa Undersiden af Støvbladet, dækkede af et tyndt Legeme, der synes at danne en Fortsættelse af Pladedelen, og som antages at være homologt med Bregnernes Indusiuni. Æggene hos Phanerogamerne opstaa paa en oftest noget fremragende Del af Frugtbladet, som kaldes Ægstolen (Placenta). 'TIC 248. De første Udviklingstrin af Ægget af Ribs (llibes rubrum). De ere betegnede efter deres Følge i Alder; A er yngst, E ældst. De tage (som lios Eusporangiaterne og som navnlig Støvsækken) deres Udspring fra en under Overhuden liggende Cellegruppe [248 A, B]; der dannes først en lav Vorte, som senere udvikler sig til den med en Karstreng forsynede Frø s tren g’ (Fu ni c ulus), der rimeligvis kan identificeres med cle Fremragninger (»Recepta- cula«), paa hvilke Frugthobene paa Bregnerne ere fæstede. Paa Spidsen af Frøstrengen danner der sig kun eet Makrosporangium, Ægkjernen (Nucellus; 248 nc). Dette fremkommer ved en Celle- delingsproces, der er fuldstændig tilsvarende til den, ved hvilken Støvsækkene dannes [248, C-E], blot med den Forskjel, at medens der i hver Støvsæk udpræges mange Celler, som ved Tetrade-