Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
Kryptogamer og Phanerogamer. 219 deling danne Støvkorn, anlægges der i Ægget blot nogle faa, der tilmed alle undertrykkes paa een eneste nær, og denne deles ikke en Gang i Tetrade, men bliver umiddelbart til Makrospore, her kaldt Kimsæk. Hos de Nøgenfrøede kan Kimsækkens Væg endnu være ret tyk, delt i to Lag og delvis kutiniseret som i de Sporer hos Kryptogamerne, der frigjøres. Hos Angiospermerne er Væggen derimod yderst tynd. Støvsækken forholder sig altsaa til Ægkjernen, som Mikro- sporangiet til Makrosporangiet; i Støvsække og Mikrosporangier opstaaer der en Mængde Sporer, ved Tetradedeling af mange Moderceller; i Æggene og Makrosporangierne foregaaer en saadan Reduktion af det allerede anlagte, at Antallet af Makrosporer bliver 1 (Salvinia, Marsilia, Blomsterplanterne) eller 4 (Selaginella), sjelden et større Tal (Iso'étes). Hos Bregnerne forekomme, som anført S. 191 osv., ret ofte S1 ø r d an n e 1 s e r (In d u s i e r) om Frugthobene; Padderokker og Ulve- fødder mangle Slør. Hos alle Blomsterplanter findes derimod bæger- eller sækformede Dannelser, Æg hinderne (In te gli- men t er), der omslutte Ægkjernen. De udvikles fra den øvre Ende af Frøstrengen (i i og ie i Fig. 248, y og i i Fig. 249) og voxe op om Kjernen som en alsidig lukket Sæk; blot ud for Kjernens Spids bliver en Aabning tilbage, Ægmunden (Micro- pyle, m i 249), gjennem hvilken Støvrøret trænger ned til Kim- 249. Forskjellige Former af Æg. A er et ret Æg, B et omvendt, C et krummet, k er Kjernen (paa alle Figurer skraveret); s, Kimsækken; ch, Kjerne- foden (Chalaza). y og i, Yder- og Inderhinden; den punkterede Linie n betegner Stedet, hvor Navlen vil danne sig, naar Frøet løsner sig fra Frøstrengen. sækken. De Nøgenfrøedes Æg have kun 1 Æghinde [251, 264, 269, 274], og det samme er Tilfældet med de fleste Helkronede og nogle faa Frikronbladede; men de Enkimbladede og allerfleste Frikronbladede have to Hinder [249]. I Form ligne Ægliinderne ganske de bægerformede Slør hos Hymenophyllaceer, visse Cyatheaceer [212 E], og Salvinia [218];