Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kryptogamer og Phanerogamer.
219
deling danne Støvkorn, anlægges der i Ægget blot nogle faa, der
tilmed alle undertrykkes paa een eneste nær, og denne deles
ikke en Gang i Tetrade, men bliver umiddelbart til Makrospore,
her kaldt Kimsæk. Hos de Nøgenfrøede kan Kimsækkens Væg
endnu være ret tyk, delt i to Lag og delvis kutiniseret som i de
Sporer hos Kryptogamerne, der frigjøres. Hos Angiospermerne er
Væggen derimod yderst tynd.
Støvsækken forholder sig altsaa til Ægkjernen, som Mikro-
sporangiet til Makrosporangiet; i Støvsække og Mikrosporangier
opstaaer der en Mængde Sporer, ved Tetradedeling af mange
Moderceller; i Æggene og Makrosporangierne foregaaer en saadan
Reduktion af det allerede anlagte, at Antallet af Makrosporer
bliver 1 (Salvinia, Marsilia, Blomsterplanterne) eller 4 (Selaginella),
sjelden et større Tal (Iso'étes).
Hos Bregnerne forekomme, som anført S. 191 osv., ret ofte
S1 ø r d an n e 1 s e r (In d u s i e r) om Frugthobene; Padderokker og Ulve-
fødder mangle Slør. Hos alle Blomsterplanter findes derimod
bæger- eller sækformede Dannelser, Æg hinderne (In te gli-
men t er), der omslutte Ægkjernen. De udvikles fra den øvre
Ende af Frøstrengen (i i og ie i Fig. 248, y og i i Fig. 249) og
voxe op om Kjernen som en alsidig lukket Sæk; blot ud for
Kjernens Spids bliver en Aabning tilbage, Ægmunden (Micro-
pyle, m i 249), gjennem hvilken Støvrøret trænger ned til Kim-
249. Forskjellige Former af Æg. A er et ret Æg, B et omvendt, C et
krummet, k er Kjernen (paa alle Figurer skraveret); s, Kimsækken; ch, Kjerne-
foden (Chalaza). y og i, Yder- og Inderhinden; den punkterede Linie n betegner
Stedet, hvor Navlen vil danne sig, naar Frøet løsner sig fra Frøstrengen.
sækken. De Nøgenfrøedes Æg have kun 1 Æghinde [251, 264,
269, 274], og det samme er Tilfældet med de fleste Helkronede
og nogle faa Frikronbladede; men de Enkimbladede og allerfleste
Frikronbladede have to Hinder [249].
I Form ligne Ægliinderne ganske de bægerformede Slør
hos Hymenophyllaceer, visse Cyatheaceer [212 E], og Salvinia [218];