Den Systematiske Botanik

Cycadeæ. 229 Bregnerne [257], læcleragtige og fleraarige; nogle have Axelblade som Marattiaceerne. Sæt af Lavblade vexle hos de fleste med Sæt af Løvblade. Blomsterne ere nøgne. Hanblomsten er en, undertiden kolossal, Samling af talrige Støvblade [258], flade lios nogle (Cycas) [241], skjolddannede hos andre (Zamia, Ceratozamia) ligesom Støv- bladene hos Padderokkerne [259]; men lios alle sidde Støvsækkene i stort, ubestemt Tal paa Rygsiclen af dem og ordnede i Grupper paa 2—5 ganske som Sporehusene i Bregnernes Sori [241, b, c]. Hunblomst mangler hos Cycas, thi Frugtbladene afslutte ikke Stængelens Længdevæxt; efter Sæt af Løvblade og Lavblade 258. En Hanplante af Stangeria paradoxa, omtrent af den naturlige Størrelse. 259. Hunblomst af Zamia integrifolia, || af deri naturlige Størrelse. Han- blomsten ligner den ganske i det Ydre. fremkommer nemlig et Sæt Frugtblade, der ved deres fjerfligede Form minder om Løvbladene, og som paa deres Rande bære et Antal (oftest 5—6) Æg [245, 256]; derefter frembringer den samme Stængel paany skiftevis Lavblade og Løvblade; Metamorphosen er ikke meget mere gjennemført end hos visse Bregner (Struthiopteris, Blechnum), hvor goldt og frugtbart Løv af forskjellig Form regel- mæssig vexler. De andre Slægter have Hunblomster, idet Frugtbladene, der f. Ex. ere skjoldformede hos Zamia og Cerato- zamia [246], samles i koglelignende Blomster, som begrænse Stængelen [259]; Tallet af Æg er her 2 paa hvert Frugtblad.