Den Systematiske Botanik

230 Coniferæ. Frøene blive store (oftest 2—6 Cm. lange) og blomme- lignende, da Skallens yderste Lag er kjødfuldt, det indre benhaardt. Der er to Karstrengsystemer i Skallen, det ene udenfor, det andet indenfor Stenen. Kimen er ret, befæstet til Enden af en ofte lang, traadformet, sammenrullet Suspensor; den har 1 eller 2 Kimblade. Hos Ceratozamia o. a. er Kimen yderst lidt udviklet, naar det modne Frø løsnes fra Frugtbladet; først efter Udsæden udvikles den videre og spirer. Dette minder ogsaa om Kryptog-amerne, især Selaginella^ hvis Makrosporer afkastes fyldte med Frøhvide; men Ægcellen befrugtes her først efter Afkastningen, hos Cycadeerne dog for. Hos Cycas kan Frø- skallen sprænges, Frøhviden voxe og grønnes i Lyset. selv om ingen Kim er anlagt — ogsaa et Minde om dens Forkim-Natur. Gummigange i alle Organer. Collaterale Ledningsstrenge med Skrue- og Trappetracheider; normal Tykkelsevæxt ved Kambium. Hos Cycas og Encephalartos findes en usædvanlig Tilvæxtmaade, idet Kambiet ophører med sine Delinger, og et nyt Kambium opstaaer i Barkparen- chymet, som danner en ny Vedring med tilhørende Blødbast, og' dette kan gjentage sig, saa at et Antal Ringe komme til at ligge udenom hver- andre. Hos f. Ex. Ceratozamia udgaa korallignende Legemer fra Rødderne i lodret Retning og træde frem over Jordfladen; de ere ejendommelige Rødder, i hvilke en Alge symbiotisk har taget Ophold. I tidligere Jordperioder (lige fra Kulperioden af indtil det ældre Kridt) vare Cycadeerne langt talrigere end nu; i Trias- og- Juraperioden synes de at have været talrigst: den tilbageblevne Rest (75 Arter) lever i alle Verdensdeles tropiske Egne. Cycas, Dioon, Zamia.. Ceratozamia. Macrozamia. Encephalartos. Stangeria |258| o. a. Anv. Af den melrige Marv af Cycas revoluta og circinalis laves Sago. Bladene bruges ofte ved Begravelser under Navn af »Palmegrene«. 2. Klasse. Coniferæ, Naaletræer. Stammen er rigt forgrenet; Bladene ere udelte, for- holdsvis smaa, naale- eller skjælformede. Blomster nøgne. Æggene nøgne; sjeldent er Hunblomsten reduceret til at bestaa af kun 1 Æg. Medens Cycadeerne mest minde om Bregnerne, minde Naaletræerne dels om Lycopodinerne, dels om Equisetinerne; om de første især ved de naale- og skjælformede, læderagtige og oftest fleraarige Blade (»stedsegrønne« Planter), som aldrig have Axelblade [263, 270,272; afvigende er Grinkgo, vistnok det ældste