Den Systematiske Botanik

232 Coniferæ. Podocarpus tale, idet disse dreje deres Veddel udad i Frøskallens kjødfulde Yderlag, hvilket altsaa er Integument ets Overside. Sammensmeltningen af Integumenterne til eet er svag hos Torreya, stærkere hos Podocarpus, stærkest lios Cephalotaxus og Grinkgo-, disse Æg kalder Celakovsky »holochlamyde«. Gaa vi herfra til Ordenen Pinoideæ, finde vi lier Hun- blomsterne samlede i raklelignende Stande, der have været op- fattede paa meget forskjellig Maade, lige fra enkelte Blomster til sammensatte Blomsterstande. Hos Familien Abietaceæ er Byg- ningen følgende: paa en lang Axe sidder der en Mængde skrue- stillede, skjælformede Blade, Dækskjællene [267, 268]. I Hjørnet af hvert Dækskjæl fremkommer et bladagtigt Legeme, Frø- skjællet, der vender sin organiske Overside mod Dækskjællets (hvilket sees af, at Karstrengenes Veddel vender nedad og hen mod Vecldelen i Dækskjællenes Strenge: Fig. 269). Paa Dæk- skjællets opadvendte Rygside sidde 2 Æg med necladvendt Ægmund og tilsyneladende kim 1 Integument [268]. Frøskjællene voxe efter Befrugtningen ud til de træ- eller læderagtige »Kogleskjæl«, der sædvanlig ere meget større end Dækskjællene. Dette Frøskjæl med tilhørende Axe bør efter Celakovsky betragtes som en kort Gren, der staaer i Dækskjællets Hjørne og bærer to Æg, paa samme Maade som der hos Ginkgo staaer een langstilket, til 2 Æg reduceret Blomst i en Bladaxel, og Æggenes ydre Integumenter ere her bredte ud til bladagtige Legemer, som ere sammenvoxede til eet eneste (»Ligula«, »Frøskjæl«), et »Symphyllodium«, som paa sin Underside (der vender opad) bærer Nucellus med det andet Integument (et »hemichlamydt« Æg). Selve Frugtbladet er altsaa ogsaa her yderst reduceret. Den Kjøl eller (hos Pinus) »Mucro« [268 B], der findes hos flere Slægter, skulde da repræ- sentere et 3die Frugtblad, som er sterilt. Hos de andre Familier af Pinoideæ voxe Dækskjæl og Frøskjæl mere og mere sammen, indtil de tilsidst danne eet Legeme, der ligeledes har faaet Navn af »Kogleskjæl«, skjønt det altsaa ikke er homologt med Abietaceernes Kogleskjæl. Mindst er Sammenvoxningen hos Taxodiacece og Araucariaceæ, hvor der paa »Kogleskjællet«s Over- flade findes en stærkere eller svagere Kam eller Valk, den frie Del af Frøskjællet [265, 266, 269]; stærkest er den hos Cupressaceæ, hos hvilke de to Skjæl kun danne eet eneste Legeme, Kogle- skjællet [274]; Ledningsstrengene i dettes Underside, der svare til Dækskjællets, vende Veddelen opad som ellers i et Blad, medens