Den Systematiske Botanik

Coniferæ. 233 de der findes i Kogleskjællets Overside og altsaa repræsentere Frøskjællet, vende deres Veddel nedad. Paa Oversiden af dette Kogleskjæl sidde da de heniichlamyde Æg. Efter denne Betragt- ningsmaade synes Cupressaceæ at være de yngste Typer, hvilket ogsaa stemmer med deres vegetative Bygning. Er der hos disse Familier kun 1 Æg, som hos Agafhis [265] og Araucaria, saa er Blomsten reduceret til at have kun eet Frugtblad og 1 Æg- ligesom hos Dacrydium og Microcachrys; er der 2 eller flere, maa der antages lige saa mange Frugtblade, hvis Ægs bladagtigt ud- viklede ydre Integumenter collateralt smelte sammen til et »Sym- phyllodium«, eller de undertrykkes. Coniferernes Hunblomster ere efter ovenstaaencle, paa Cela- kovskys Studier grundede Fremstilling, altsaa: 1. Overalt stillede i Hjørnet af .Dækblade og samlede i dels rigblomstrede, dels faa- eller eenblomstrede Ax. Kun hos Grinkgo staa de i Hjørnet af Løv- eller Lavblade. 2. Kun hos Taxus have de Forblade. 3. De dannes kun af rudimentære Frugtblade, uden Stæn- gelspids. 4. Tallet af Frugtblade i hver Blomst er 1—mange, oftest 3, af hvilke det midterste forbliver sterilt. 5. Hvert Frugtblad bærer kun 1 Æg; den af eet Frugt- blad dannede Blomst synes reduceret til at bestaa af kun 1 Æg. 6. Ægget har hos Taxaceæ enten dobbelt Integument (Podocarpeer, Taxeer), af hvilke det ydre er »Frøkappe«, eller, som hos Cycadeerne, et enkelt, som er homologt med to forenede. 7. Hos Pinoideæ bliver ydre Integument bladagtigt udbredt (til Frøskjæl) og bærer paa sin Rygside det nu kun med eet (det indre) Integument forsynede Æg. Denne nye Tydning af Hunblomsterstanden hos Coniferæ synes at være Sandheden nærmest; men den ene af de ældre, som fremsattes i forrige Udgave af denne Bog, bør dog- ogsaa anføres. Den gik ud paa, at hver raklelignende Hunblomsterstand i Virkeligheden var een enkelt Blomst; Kogleskjællene hos Cupressaceæ vare enkelte Blade, nemlig Frugt- blade , som bare Æggene paa deres opadvendte Side; den Spaltning i to Dele, som kom tilsyne hos de andre Familier og blev stærkest hos Abietaceæ, sanimenstilledes dernæst med den Spaltning af Bladene i en gold og frugtbar Del, som findes hos navnlig Ophioglossaceæ og- Marsiliaceæ, eller med Skedehinden (Ligula) hos Isoétes. Bestøvningen skeer ved Vindens Hjælp. I Bestøvnings- tiden ere Bladene altid fjernede saa langt fra hverandre, at Æggene kunne opfange de tilflyvende Støvkorn; oftest skeer dette