Den Systematiske Botanik

236 Coniferæ. af korte Grene. — Microcachrys tetragona (Tasmanien) har en lille Hunrakle med mange skruestillede, kjødfulde Dækblade, paa hvis Spids det indad og nedad vendte Æg er befæstet [262 A, A1]. De 261. Phyllocladus glaucus; en Gren med Hunblomster i naturligStørrelse. modne Bærkogler ere røde, jordbærlignende. — Hos Dacrydium (Tasman., Ny Zeeland, Malesien) liar Hunblomsterstanden oftest kun 1—2(—6) Dækblade, der ligne de vegetative Blade; ogsaa her er der en kjødet Frøkappe [262 B, B1]. — Podocarpus (40 Arter, ØAs., S. Temp.); Hun- blomsternes Dækblade blive kjødfulde og voxe sammen; kun 1 eller 2 pleje at støtte Blomster. Æggene rage højt op over Dækbladets Spids og ere omvendte; Ægmunden vender nedad [262 C, D]. Frøkappen optræder allerede i Blomstringstiden som en ydre Hinde, der senere bliver kjødfnld og farvet. C. Taxeæ. Hunblomsten er reduceret til 1 Æg, der staaer endestillet paa en Axe, som bærer 2—3 Par modsatte, skjælformede Forblade; herved staa Taxeerne meget ene blandt Conifererne. — Taxus (T. baccata, Taxtræet). Tvebo. Hun- blomsten bestaaer blot af eet Æg, som er endestillet paa en kort, med skjælformede Blade besat Sekundær-Gren [264]; 262. A, Microcachrys; Hunblomsterstand (|); A1, et enkelt Dækblad med sin Q. B, Dacrydium; Gren med Hunblomst (^); B1, Blomsten, cp, Dækblad; ar, Frøkappe, ov, Æg. C, Podocarpus; Hunblomsterstand med 2 Æg. D, en anden med 1 Æg i Længdesnit.