Den Systematiske Botanik

Coniferæ. 237 Frøkappen er tilsidst tyk, kjødfuld og højrød, men omslutter kun løst det øvrige af Frøet [263]. Bladene ere spredte, flade, linie- dannede og spidse [263]. De korte Hanblomster have 4—9 hæn- gende Støvsække paa ofte skjoldformede Støvblade og omgives ved 263 264 263. Taxus baccata. Gren med to modne Frø; nat. St. 264. Taxus baccata. Længdesnit gjennem det hunlige Skud, s, Spidsen af Pri- mærskuddet; i, Æghinde; nc, Ægkjerne; ar, Frøkappe. deres Grund af skjælformede Forblade [243]. Til Taxus slutter sig Torreya (4 Arter; NAm. og Japan). Frøkappen voxer her tilsidst helt samme med det forvedede indre Integument, saa at vi ogsaa her, ligesom hos Cephalotaxeerne, faae et stenfrugtagtigt Frø. Anvendelse. Taxus baccata plantes alm. i Haver, især i Hæk (»fransk Havestil«). Dens Ved er meget haardt og anvendes til Træ- skjærerarbejder. Bladene ere giftige. 2. Orden. Pinoideæ. De 4 Familier afvige fra hverandre dels i Bladstillingen (Cupressacece have modsatte eller kransstillede Blade, ogsaa i Blomsterne og Blomsterstandene; de andre skruestillede), dels navnlig1 i den større eller ringere Grad af Sammenvoxning, der finder Sted mellem Hunblomsten (dens bladagtige »Symphyllodium«) og dens støttende Dækskjæl, og i Æggenes Stilling (Ægmunden er opad eller nedad vendt). Hos Abietaceæ ere »Kogleskjællene« dannede af »Sympliyllodierne« alene, hos de andre af disse i Saninien- voxning med Dækskjællene.