Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
Coniferæ. 239 207. A—G. Pseudotsuga Douglasii. A, Kogle. B, Koglcskjæl med Indersiden vendt fremad; bag det rage Spidserne af Dækskjællet frem. C —G, Overgange fra Naale til Dækskjæl, fra den nedre Del af ^-blomsterstanden. — H, Pinus montana. Ungt Frugtblad med Indersiden vendt fremad; Æggene ere nu paa Befrugtningsstadiet. — J—M. Abies alba. J, Hanblomst; b, Knopskjæl; a, Støvdragere. K, L, M: enkelte Støvdragere. — Pinus montana N. Støvkorn; de to Sidedele ere de luft- fyldte Blærer; i selve Kornets Indre sees foroven een vegetativ Celle, i Midten den store Celles Kjerne. hængende Dele [268]; det bageste, udadvendende eller Dækskjællet forbliver i de fleste Tilfælde (Fyr, Rødgran o. a.) ganske lille, kun hos Ædelgran (Abies) og Pseudotsuga Doug- lasii bliver det længere end Frøskj ællet [267 B—G]. Det forreste der- imod, Frøskj ællet, livis Nerver have opad- vftnclt Bast, voxer stærkt og længe, især efter Befrugtningen, og bliver træ- eller læderagtigt; det kaldes almindelig »Kogleskjællet«, men er altsaa ikke ho- mologt med mere end en Del af »Kogleskjællet« 268. A: Ædelgran; c er Dækskjællet, s, Frøskjællet eller »Kogleskjællet«, sk, Æggene. Det hele er endnu ganske ungt. B: Bjærgfyr; ungt Dækskjæl (d) med Kogleskjællet (k) og de 2 Æg (c), hvis Kimmund (km) er tolappet, t, »Mucro«.