Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Coniferæ.
239
207. A—G. Pseudotsuga Douglasii. A, Kogle. B, Koglcskjæl med Indersiden vendt
fremad; bag det rage Spidserne af Dækskjællet frem. C —G, Overgange fra Naale
til Dækskjæl, fra den nedre Del af ^-blomsterstanden. — H, Pinus montana. Ungt
Frugtblad med Indersiden vendt fremad; Æggene ere nu paa Befrugtningsstadiet.
— J—M. Abies alba. J, Hanblomst; b, Knopskjæl; a, Støvdragere. K, L, M:
enkelte Støvdragere. — Pinus montana N. Støvkorn; de to Sidedele ere de luft-
fyldte Blærer; i selve Kornets Indre sees foroven een vegetativ Celle, i Midten
den store Celles Kjerne.
hængende Dele [268]; det bageste, udadvendende eller Dækskjællet
forbliver i de fleste Tilfælde (Fyr, Rødgran o. a.) ganske lille, kun
hos Ædelgran (Abies)
og Pseudotsuga Doug-
lasii bliver det længere
end Frøskj ællet [267
B—G]. Det forreste der-
imod, Frøskj ællet,
livis Nerver have opad-
vftnclt Bast, voxer stærkt
og længe, især efter
Befrugtningen, og bliver
træ- eller læderagtigt;
det kaldes almindelig
»Kogleskjællet«,
men er altsaa ikke ho-
mologt med mere end en
Del af »Kogleskjællet«
268. A: Ædelgran; c er Dækskjællet, s, Frøskjællet
eller »Kogleskjællet«, sk, Æggene. Det hele er
endnu ganske ungt. B: Bjærgfyr; ungt Dækskjæl
(d) med Kogleskjællet (k) og de 2 Æg (c), hvis
Kimmund (km) er tolappet, t, »Mucro«.