Den Systematiske Botanik

240 Goiiiferæ. hos de andre Familier af Pinoicleæ. Paa den mod Axen vendende Side af Frøskjællet sidde to Æg med ned ad vendt Mund. Frøene forsynes oftest med en falsk Vinge (en hindeagtig Del afKogie- skjællets Overflade). — Der er flere end 2, kransstillede Kim - blade.— Befrugtningen foregaaer ofte først længe efter Bestøvningen; hos Fyr, f. Ex., voxer Støvrøret i Bestøvnings- aaret kun lidt ned i Ægget; derpaa standser Væxten, og først efter omtr. 18 Maaneders Forløb finder Befrugtningen Sted; hos Gran, Lærk o. a. modnes Frøet i Blomstringsaaret. Abies (Ædelgran). Naalene ere ofte (f. Ex. hos Ab. pectinata) drejede mod 2 Sider, flade, med 2 hvide (voxdækkede) Linier paa Underfladen, i hvilke Spalteaabningerne ligge, og udrandede i Spidsen. Bladarrene ere næsten kredsrunde og springe ikke frem. Koglerne oprette. Dækskjællene og Frøskjællene falde af Axen, medens de hos de andre Slægter blive siddende. — Tsuga har Blade som Abies, men ved de lidt fremragende Bladar og Kogler med blivende Frugtblade gjør den Overgang til Picea. — Pseudotsuga har samme Slags Blade som Abies og blivende Frugtblade som Picea, men Dæk- skjællene voxe ligesom hos Abies ud over Frøskjællene {P. Douglasii. 267). Disse to Slægter henføres ogsaa som Underslægter under Abies. — Picea. Naalene ere udstaaende til alle Sider, firkantede, spidse; Bladarrene rhombiske paa fremspringende Bladpuder. Koglerne hængende. Dækskjællene ere meget kortere end de læderagtige, blivende Frøskjæl. — Slægten Larix (Lærk) afviger fra alle de andre ved 1-aarige Blade (de 3 foregaaende have indtil 11—12- aarige Blade). Den liar Langsk ud med linieformede Løvblade og knudeformede, m a n g e a a r i g e Dværggrene, der hvert Aar danne nye, rosetstillede Løvblade af samme Form som Langskucldenes. Hanblomsterne og de oprette Kogler ligne Picea’s; de sidde paa Dværggrenene. — Cedrus (Ceder) ligner den en Del, men har blandt andet fleraarige Blade (C. Libani, C. Deodara). — Pinus (Fyr) har Langskud og Dværgskud. Langskuddenes Blade ere skjæl- formede og ikke grønne; i deres Axler fremkomme samme Aar som de selv 3-aarige, i Væxten afsluttede Dværgskud med 2—5 Naale, omgivne forneden af liindeagtige Knopskjæl; Kogleskjællene have et rudeformet, tykt Ende-Parti (»Skjoldet«). I Enden af Aarsskuddene fremkommer der Knopper, af hvilke Langskud udvikle sig; disse blive falsk kransstillede; samme Plads indtage Koglerne, der bruge c. 2 Aar til deres Udvikling. Hanblomsterne sidde i en tæt, ax- lignende Stand ved Grunden af Aarsskuddet paa Dværggrenenes Pladser.