Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Coniferæ.
241
Kimplantens Hovedaxe har naalefonnede Blade og ingen Dværggrene; først
senere indtræder det blivende Forhold.
Anvendelse. Flere Arter plantes hyppig hos os, dels i Heder
og Klitter, dels i andre Plantager og som Prydtræer, saaledes: Bjærgfyr
(Pinus montana, MEur.), Østerrigsk Fyr (P. Laricio, Eur.), Skov-Fyr
(P. silvestris, Eur.), Weymouths Fyr (P. Strobus, NAm.); alm. Rødgran
(Picea excelsa, M og NEur.), Hvidgran (P. alba, NAm.); Abies pectinata
(alm. Ædelgran, S og MEur.), A. Nordmanniana (Krim, Kaukasus), A.
balsamea (NAm.), Tsuga canadensis (NAm.), Pseudotsuga Douglasii (VNAm.),
Larix europcea (Alper, Karpat.), L. sibirica (NØRusl., Sibir.). —Veddet
af mange Arter, særlig Fyr, er paa Grund af sin Lethed og1 Letspaltelighed
et uerstatteligt Gavntræ. Taxens Ved er udmærket haardt, anvendes til
Drejerarbejde o. 1. Harpix og Terpentin (d. e. Harpix med ætheriske
Olier; Navnet stammer fra Terebinthus-Træet, af hvilket man oprindelig
vandt et lignende Stof) vindes af Pinus Laricio og P. Pinaster; ved
Destillation af Terpentin med Vand faaes Terpentinolie; ved tør Destilla-
tion af Fyrreved vindes Tjære. Kan ad ab als am af nordamerikanske
Abies- Arter (A. balsamea og Fraseri). Den officin elle Terpentin vindes
især af Pinus Pinaster (sydi. Frankrig), P. Tæda, australis, Strobus
(Weymouths-Fyr) o.a. nordamerikanske Arter, i nyere Tid ogsaa af P. silvestris
(Skov-Fyr), maritima, Laricio, Abies excelsa o. a.; venetiansk Terpentin af
Lærk (SEur.). Rav er Harpix af en med Fyrren nærbeslægtet tertiær
Plante (Pityoxylon succiniferum), der især voxede i Landene omkring Syd-
østsiden af Østersøen. Spiselige Frø have Pinus Pinea (Pinien, SEur.)
og- P. Cembra (Zirbelfyr; MEur., Sibir.).
3. Fam. Taxodiaceæ. Skruestillede vegetative Blade og
Kogleskjæl. Æggene (2—9) sidde enten
skjællene og ere da oprette, eller paa Midten
af dem og blive da mere eller mindre ned-
advendte. Froskjællet er mere eller mindre
sammenvoxet med Dækskjællet, og springer
frem fra Kogleskjællets Overflade som
en Kam eller Valk [269]. De Nerver,
der gaa ud i Dækskjællet, vende Veddet
opad og Basten nedad, som ellers i et Blad;
de Nerver, der gaa op i Froskjællet, have
omvendt Ordning af disse Dele. — Taxodium
distichum (den nordamerikanske »Sumpcypres«)
liar enaarige Dværggrene med tosidet vendte
Blade, og kegleformede »Pneumathoder«. Den
var i Tertiærtiden meget almindelig ogsaa i
Polarlandene. Sequoia (Wellingtonia) gigantea,
den berømte, kaliforniske Kæmpefyr eller Mammuth-
træet. Cryptomeria japonica (Japan, Kina) har
den frieste Udvikling af Froskjællet; Glyptostrobus
269. Cryptomeriajaponica.
Del af Længdesnittet gj.
en ©blomsterstand, d,
Dækskjæl; f, Frøskjæl;
ov, Æg; fv og fv1 ere
Ledningsstrenge; deres
Ved ér betegnet med en
Bølgelinie, deres Blød-
bast ved en lige.
fv1
Warming: Syst. Botanik. 3. Udg.
16