Den Systematiske Botanik

Coniferæ. 241 Kimplantens Hovedaxe har naalefonnede Blade og ingen Dværggrene; først senere indtræder det blivende Forhold. Anvendelse. Flere Arter plantes hyppig hos os, dels i Heder og Klitter, dels i andre Plantager og som Prydtræer, saaledes: Bjærgfyr (Pinus montana, MEur.), Østerrigsk Fyr (P. Laricio, Eur.), Skov-Fyr (P. silvestris, Eur.), Weymouths Fyr (P. Strobus, NAm.); alm. Rødgran (Picea excelsa, M og NEur.), Hvidgran (P. alba, NAm.); Abies pectinata (alm. Ædelgran, S og MEur.), A. Nordmanniana (Krim, Kaukasus), A. balsamea (NAm.), Tsuga canadensis (NAm.), Pseudotsuga Douglasii (VNAm.), Larix europcea (Alper, Karpat.), L. sibirica (NØRusl., Sibir.). —Veddet af mange Arter, særlig Fyr, er paa Grund af sin Lethed og1 Letspaltelighed et uerstatteligt Gavntræ. Taxens Ved er udmærket haardt, anvendes til Drejerarbejde o. 1. Harpix og Terpentin (d. e. Harpix med ætheriske Olier; Navnet stammer fra Terebinthus-Træet, af hvilket man oprindelig vandt et lignende Stof) vindes af Pinus Laricio og P. Pinaster; ved Destillation af Terpentin med Vand faaes Terpentinolie; ved tør Destilla- tion af Fyrreved vindes Tjære. Kan ad ab als am af nordamerikanske Abies- Arter (A. balsamea og Fraseri). Den officin elle Terpentin vindes især af Pinus Pinaster (sydi. Frankrig), P. Tæda, australis, Strobus (Weymouths-Fyr) o.a. nordamerikanske Arter, i nyere Tid ogsaa af P. silvestris (Skov-Fyr), maritima, Laricio, Abies excelsa o. a.; venetiansk Terpentin af Lærk (SEur.). Rav er Harpix af en med Fyrren nærbeslægtet tertiær Plante (Pityoxylon succiniferum), der især voxede i Landene omkring Syd- østsiden af Østersøen. Spiselige Frø have Pinus Pinea (Pinien, SEur.) og- P. Cembra (Zirbelfyr; MEur., Sibir.). 3. Fam. Taxodiaceæ. Skruestillede vegetative Blade og Kogleskjæl. Æggene (2—9) sidde enten skjællene og ere da oprette, eller paa Midten af dem og blive da mere eller mindre ned- advendte. Froskjællet er mere eller mindre sammenvoxet med Dækskjællet, og springer frem fra Kogleskjællets Overflade som en Kam eller Valk [269]. De Nerver, der gaa ud i Dækskjællet, vende Veddet opad og Basten nedad, som ellers i et Blad; de Nerver, der gaa op i Froskjællet, have omvendt Ordning af disse Dele. — Taxodium distichum (den nordamerikanske »Sumpcypres«) liar enaarige Dværggrene med tosidet vendte Blade, og kegleformede »Pneumathoder«. Den var i Tertiærtiden meget almindelig ogsaa i Polarlandene. Sequoia (Wellingtonia) gigantea, den berømte, kaliforniske Kæmpefyr eller Mammuth- træet. Cryptomeria japonica (Japan, Kina) har den frieste Udvikling af Froskjællet; Glyptostrobus 269. Cryptomeriajaponica. Del af Længdesnittet gj. en ©blomsterstand, d, Dækskjæl; f, Frøskjæl; ov, Æg; fv og fv1 ere Ledningsstrenge; deres Ved ér betegnet med en Bølgelinie, deres Blød- bast ved en lige. fv1 Warming: Syst. Botanik. 3. Udg. 16