Den Systematiske Botanik

246 Gneteæ. Slutning, at de første Gymnospermer havde tvekjønnede Blomster, som saa differentierede sig helt i Han- og Hunblomster, med Undtagelse af blot Welwitschia, hos hvilken dette kun blev helt gjennemført for Hunblomstens Vedkommende. Hidtil synes dette dog næppe bevist. med mange Arter og- Slægter og naa op i Polarlandene, optræde i Stenkulsformationen allerede baade Taxaceer, Taxodiaceer. Taxaceerne synes at have naaet størst i Jura- og Kridtperioden; Ginkgo optræder i den Rhaetiske Ab ieta- Pinus kjendes sikkert først fra den Fossile Gymnospermer. Til de første Fastlandsplanter, som man kjender, høre de allerede i Silurformationen optrædende Cordaitaceæ; de vare Nøgenfrøede, men om Cycadeer eller Naaletræer er ikke afgjort. Cycadeerne ere endnu sparsomme i Kulperioden; deres rigeste Udvikling naa de i Jura og Kridtet, da de optræde Foruden dem Abietaceer og Mangfoldighed Periode, Torreya i Kridtet. Taxen og Podocarpus i Tertiærtiden, ceerne optræde allerede i Kultiden; engelske Weald og fra Kridtet; i Kridtet ere næsten alle andre nulevende Slægter repræsenterede. Araucariaceerne fremtræde først sikkert i Jura. Taxodiaceerne kunne følges tilbage til Kultiden (?); i det underste Kridt findes først Sequoia, der da udfoldede sig- i et stort Antal Arter og dannede en væsentlig Del af Skovene i hele den arktiske Zone. Lignende Rolle spillede de i Tertiærtiden, hed først fra Juratiden; Tertiærtiden, fra hvilken de Heste nulevende Slægter allerede ere kjendte. Gnetaceerne ere efter en af Renault udtalt Anskuelse allerede repræ- senterede i Kulperioden i Slægten Stephanospermum. der havde 4 Æg inden- for et Hylster. Cupressaceerne kjendes med Sikker- men hyppig’ere og mangfoldigere vise de sig i 5. Række. Angiospermæ, Dækfløede. Se S. 3 og 224. Hertil høre de allerfleste Blomsterplanter. De deles i 2 sideordnede Klasser, de Enkimbladede (Monokotyle- donerne) og de Tokimbladede (Dikotyledonerne), der afvige fra hinanden ikke blot i Tallet af Kimblade, som hos de første er 1, hos de sidste paa faa Undtagelser nær to, men ogsaa i Stængelens indre Bygning’, Bladenes Nervation, Tallet i Blomsten m. m. Om disse to Klasser skulde have nogle nær beslægtede Former, der kunde formodes at staa et muligt fælles Udgangspunkt nærmest, maatte disse »■