Den Systematiske Botanik

Monocotyledones. 247 vel nærmest være at søge blandt Helobieæ i den 1ste og blandt Poltj- carpicæ i den 2den Klasse. Men forøvrigt synes de at staa ganske parallelt ved Siden af hinanden uden paaviselig nært Slægtskab. At Mono- kotyledonerne er den ældste Klasse, er vel neppe bevist. Navnet »Dækfroede« er dannet i Lighed med »Nøgenfrøede«, som en Oversættelse af »Angiospermer« ( ayyelov, et Kar, Gjemme o. 1.). 1. Klasse. Monocotyledones, Enkimbladed e. Kimen liar kun 1 Kimblad; Bladene ere i Almin- delighed spredte og grundnervede; Stængelens Kar- strenge lukkede, ingen Tykkelsevæxt. Blomsten typisk dannet af fem, skiftevis stillede, tretallige Kranse. Kimen er almindelig lille i Forhold til den store Frøhvide (Undtagelser se Helobieæ), og den har kim 1 Kimblad, som ofte er omskedende og meget stort. Ved Spiringen bliver hyppigst enten næsten hele Kimbladet eller Spidsen af det liggende i Frøet og opsuger Frøhviden, idet den nedre Del af det forlænger sig og skyder Stængelen med Kimknoppen og Kimroden ud, hvilke der- paa voxe videre. Primroden hører oftest snart op at voxe, men samtidig bryde talrige Birødder frem af Stængelen og blive lige saa kraftige eller endnu kraftigere end Primroden; Tykkelsevæxt finder ikke Sted hos disse Rødder; de forgrene sig hyppigt ikke eller kun lidet, og de dø i Regelen efter kortere eller længere Tids Forløb. Stængelen, der hyppig er en Knold, Løg eller anden Jordstængel, idet de fleste Enkimbladede ere fleraarige, urteagtige Planter, liar spredte, lukkede Karstrenge [276] og intet Væxtlag (Kambium), ved hvilket varig Tykkelsevæxt kan finde Sted. Naar f. Ex. Palmestammen dog kan opnaa en ret anselig Tykkelse, fremkommer dette derved, at selve Stængelspidsens Delingsvæv med den tiltagende Alder bliver mægtigere, indtil en vis Mægtig- hed er naaet; de ældste, nederste Dele af en Palmestamme have derfor ogsaa Form af en omvendt Kegle, og først fra en vis Alder af bliver Stammen en Cylinder. Naar visse træagtige Lilieblomstrede, som Dracæna, Aloe o. a., have en længe varende Tykkelsevæxt, saa hidrører dette fra et Lag af Delingsvæv, der opstaaer i Barken udenfor de oprindelige, i Stængelspidsen anlagte Karstrenge, og som