Den Systematiske Botanik

248 Monocotyledones. vedvarende danner et tykvægget Parenchym og nye spredte Kar- strenge. De fra først af dannede Karstrenge løbe hos Palmer o. a.,. efter at være traadte fra Bladet ind i Stængelen, fra Bladgrunclen i en Bue incl mod Stængelens Midte, bøje derfra udad og løbe noget mere parallelt med Omkredsen nedad [277]; lios dem, der have Tykkelsevæxt, løbe de senere dannede Strenge ikke ud i Bladene. Forgreningen er i Regelen yderst ringe, idet de fleste Blades Axelknopper aldrig komme til Udvikling, f. Ex. hos Palmerne, Løgvæxterne o. a. 276. Tværsnit af en Palme- stamme; v-v er Veddelen; b-b Bastdelen i Karstrengene. 277. Skematisk Fremstiling af Karstrengenes Løb fra Stæn- gelen ud i Bladene hos en Enkimbladet. Ligesom Kimbladet staaer enkeltvis, saaledes ere ogsaa alle følgende Blade spredt stillede, hyppig toradede (som hos Græs, Irideer o. a.). Det første Blad paa en Gren (»Forbladet«) har hos de Enkimbladede sædvanlig en karakteristisk Form og Stilling: det vender bagtil, indad mod Moderaxen og er forsynet med to sidestillede Kjole [279 f; 290, öi), men mangler ofte Midt- nerve; i nogle Tilfælde opstaaer det endog af 2 i Begyndelsen adskilte Anlæg, og det har været betragtet som dannet af 2 Blade. Det er dog kun 1 Blad, hvilket fremgaaer af flere Forhold, blandt andet deraf, at det aldrig- støtter mere end 1 Skud, og dette staaer mediant (se f. Ex. 279). Bladene ere omfattende, have en stor Skede, men ikke Axelblade, en oftest lang, baandformet eller liniedamiet, ligenervet eller grundnervet og helrandet Plade [300, 309]; mellem de mange,