Den Systematiske Botanik

250 Monocotyledones. slagning), meget sjeldent til en Spaltning af visse Led, idet de typiske Stillingsforhold iøvrigt ikke forandres. Saaledes afvige Iridaceerne, Cyperaceerne, de fleste Gramineer og nogle Juncaceer ved kun 3 Støvblade [279], idet den indre Krans (betegnet med *) ikke udvikles; Musaceerne derved, at det bageste Støvblad ikke udvikles; Zingiberaceæ [314], Marantaceæ og Cannaceæ derved, at af alle Støvblade kun 1 bærer Støvknap, og de andre enten ikke udvikles eller uddannes som Kronblade, lios nogle maaske tillige spaltes; Orchideerne derved, at af alle 6 Støvblade sædvanlig kun det forreste udvikles [280]. Her som andre Steder er en saadan Undertrykkelse af visse af Blomstens Blade oftest forbunden med Zy gomor pli i (Symmetri efter eet Plan) ogsaa i andre Blad- kranse, især i Kronen; hos Orchideerne udvikles det lige overfor det udviklede Støvblad liggende Blosterblad (Læben, 1 i 280) mægtigere og i det Hele anderledes end de andre Blosterblade. Ogsaa Blosterblade kunne undertrykkes; se f. Ex. de to Dia- grammer af Cyperaceer, Fig. 284. Hos visse Familier griber Undertrykkelse af Blade i den til Grund liggende Plan saaledes om sig, at det bliver vanskeligt at føre den erfaringsmæssig givne Blomsterbygning tilbage til den theoretiske Type, f. Ex. hos Græsserne [290] og Lemna [303]. I den 1ste Orden, hvortil især Vandplanter høre, er der en noget anden Bygningsplan; saaledes afviger Fig. 282 allerede noget fra det sædvanlige, og andre Blomster langt betydeligere; men de i denne Orden forekommende Bygningsplaiier turde maaske netop betragtes som Repræsentanter for de ældste, fra hvilke den almindelige pentacykliske er udgaaet; derfor taler dels det større Tal af Kranse, den hos nogle op- trædende Skruestilling i Blomsten med et talrigt, ubestemt Antal Støv- og Erugtblade, det hos nogle fuldkomment fribladede Gry- nøceum, ni. in. Monokotyledonerne deles i 7 Ordener: 1. Helobieæ, der danne en for sig afsluttet Gren, som begynder med undersædige, fuldstændige Blomster, hvis Gynøceum er fribladet, og som ender med oversædige og mere eller mindre reducerede Former. 2. Glumifloræ. Have til Udgangspunkt samme Diagram som de følgende Ordener, men udvikle sig- forøvrigt selvstændigt. 3. Spadicifloræ. Ligeledes en selvstændig Gren eller maaske to forskjellig’e, der ender med meget reducerede Former. 4. Enantioblastæ; bør maaske forenes med følgende Orden. 5. Liliifloræ. Hæve sig fra Former med det sædvanlig-e Dia- gram og undersædig Blomst til oversædige og reducerede Former.