Den Systematiske Botanik

Heiobieæ. 251 6. Scitamineæ og 7. Gynandræ. To isolerede Ordener, der formodentlig have deres Udspring fra Liliiflorer og som besidde oversædige, mest zygomorphe og stærkt reducerede Blomster. 1. Orden. Heiobieæ1). Til denne Orden høre alene Vand- eller Sumpplanter, der mangle Frøhvide og have en Kim med en meget stor, nedadtil ofte kølleformet opsvulmet, hypokotyl Axe. Blomsten, der er regelmæssig, og hvis Bloster ofte er delt i Bæger og Krone, lader sig hos nogle Familier føre tilbage til den sædvanlige, tre- tallige, nionokotyledone Type, dog saaledes, at der oftest findes to tretallige Frugtbladkranse [282], altsaa ialt 6 Kranse, eller mange Frugtblade; ogsaa Støvbladenes Tal kan være forøget enten ved Spaltning af een Krans’s Blade eller baade her- ved og ved flere Kranses Fremtræden. Fler foldfrugt findes meget hyppigt, med nød- eller bælgkapselagtige Smaafrugter; saaledes hos de først nævnte Familier; lios den sidste (Hydro- charitaceæ) ere Frugtbladene ikke blot fuldkomment sammenvoxede, men Frugtknuden er endog undersædig. Udgangspunktet synes at maatte være en undersædig' Blomst, om- trent som Juncaginaceernes og Alismaceernes, med flere B-tallige Kranse og med frie Frugtblade, som hver liave mange Æg; de grønne Biostre ere her sikkert ældre end de farvede. Tages en saadan Blomsterbygning som Udgangspunkt, udvikler Ordenen sig- dels til oversædige Former, dels til saa stærkt reducerede og afvigende Former, at Henførelsen til Typen knap er mulig. Gjennem de mærkværdige Zostereæ synes Ordenen at nærme sig til Araceer, til hvilke Potamogetonaceæ og Najadaceæ ogsaa findes henførte af nogle Forskare. Dog synes Potamogeton s og med den Ruppia’s og Zannichellia’s Tilslutning til Juncaginaceerne meget sikker. Zostereæ ville næppe være at fjerne fra disse. Den Lighed med Ranunculaceerne, som Alismaceerne frembyde, er ofte bleven fremhævet, men er maaske neppe mere end en Analogi-Lig'hed. 1. Fam. Juncaginaceæ, Blomstersivene. De tvekjømiede, regel- mæssige, undersædige Blomster have 3 + 3 grønne Bloster- blade, 3 + 3 St (med udadvendte Knapper) og 3 + 3 omtrent frie eller sammenvoxede Fr, af hvilke sidste dog en Krans kan Være Ulldertrykt (hos Triglochin maritima ere de alle 6 udviklede, hos T. palustris er den ydre Krans gold). Lällgllclciredö Ar. 1161 Jvilll. éÅog, en Sump; Liv.