Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
256
Glumifloræ.
Vandet, hvor de bestøve Hunblomsterne; disse sidde paa lange, skrue-
formede Stilke, som efter Befrugtningen trække sig sammen, saa at Frugten
modnes dybt under Vandet. — Elodea canadensis (Vandpest) er ogsaa en
helt nedsænket Plante; Bladene ere kransstillede paa en forlænget Stængel.
Kun Hunplanten findes i Europa (indført 1836 fra NAm.). Hydrilla.
Thalassia; Enalus. Halophila. — Hos flere af disse reduceres Tallet af
Kranse i Blomsten betydelig, f. Ex. hos Vallisneria i J til to: 3 P, (1—)3 St,
i Q til tre: 3 P, 3 Staminodier, 3 Fr. — 40 Arter. Temp. og Trop.
2. Orden. Glumifloræ, Avneblomstrede.
De undersædige Blomster ere hos Juncaceerne fuld-
stændig uddannede efter den pentacykliske, tretallige Type,
med tørt, avneagtigt Bl o s ter. Allerede hos dem undertrykkes
ofte den indre Støvbladkrans, og Frugtknuden, der hos Juncus er
3-rummet med mange Æg, bliver hos Luzula næsten 1-rummet,
_ men dog endnu med 3 Æg. Hos de følgende Familier svinder
Biosteret fra at være først børsteformet ind til Intet, samtidig med
at Blomsterne samles i tættere Stande (Ax) støttede af tørre Høj-
blade (Avner); Støvdragertallet bliver næsten konstant 3, Frugt-
knuden faaer kun eet Rum med eet Æg, og Frugten, der hos
Juncaceerne er Kapsel, bliver en Nød. — Frøhviden er stor og
melet, og Kimen ligger i dens nedre Ende [286 B, 291]. — De
herhen hørende Planter ere, paa nogle faa tropiske nær, en- ell. fler-
aarige Urter. De overjordiske Stængler ere tynde og for største
Delen straktleddede, med liniedannede, ligenervede Blade, der have
en Skedehinde (Ligula), d. e. en hinde-
agtig-, lav Fremragning tværs over
Bladet paa Overgangen mellem Skede
og Plade. De underjordiske Stængler
ere kort- eller straktleddede Rodstokke.
Blomsterne smaa og uanselige. Vind-
eller Selvbestøvning.
1. Fam. Juncaceæ, Sivfamilien. De
regelmæssige, tvekjømiede, undersædige
Blomster have 3 + 3 brunlige, tørre, frie,
under Blomstringen stjerneformet ud-
staaende Blosterblade, 3 + 3 (sjeldnere
3 + 0) St, og 3 til een Støvvej forbundne Frugtblade [283]; Frugt-
knuden har 3 eller 1 Rum; der er som Regel een Griffel, som
foroven er delt i tre, ofte tilhøjre snoede, arbærende Grene [283].
283. Blomst af Luzula.