Den Systematiske Botanik

Glumifloræ. 257 Kapselfrugt med rumdelende Opspringning. Kimen er en yderst lille, ellipsoidisk Celleklump uden Differentiering af ydre Organer. Juncus (Siv) har nøgne Løvblade, som sjeldent ere flade; Bladskedens Rande ere frie (»aaben« Bladskede) og dække hin- anden. Kapselen 1- eller 3-rummet med mange Frø. — Luøula (Frytle) har flade, græslignende Blade, der i Randen ere lang- liaarede; Bladskedens Rande ere samnienvoxede (»lukket« Blad- skede). Kapselen 1-rumniet og 3-frøet. — Prionium. Hos en Del Arter svinder den indre Støvbladkreds undertiden helt eller delvis («7. supinus^ capitatus. conglomeratus o. a.). Af de talrige Juncus-Arter have nogle (Junci genuini, t. Ex. J. effusus, glaucus^ conglomeratus o. a.) falsk sidestillet Blomsterstand, idet denne er trængt til Siden af det nederste Dækblad, som danner en direkte Fortsættelse af Stængelen og ligner den i ydre og indre Bygning; Løv- bladene beskreves her tidligere som »ufrugtbare Stængler« , fordi de ere trinde, oprette og ligne Stænglerne, og Planten blev da kaldt »bladløs«: J. effusus, glaucus. conglomeratus. I disse Stængler og Blade er der Stjerne- parenchym i Marven. — Andre Arter have tydelig endestillede Blomster- stande og rendede Blade; J. bufonius (Tudse-S.), compressus o. a. — Blomsterstandene have oftest den Ejendommelighed, at Sideaxerne rage op over Hovedaxerne. Deres Sammensætning er følgende. Enten have Blomsterne ing’en Forblade, og da ere Standene hovedformede; eller de have 1—flere Forblade. Hver Gren har da et første, 2-kjølet, bagtil stillet Forblad, Buchenaus »Grundblad«, og- derefter følge almindelig flere, toradet i samme Plan som Grundbladet, af hvilke de to øverste (»Hylsterbladene«) altid ere golde; de mellem Grundbladet og Hylsterbladene lig-g-ende kaldes »Mellemblade«. Fremkommer der nu kun Grene fra »Grundblad«-Axlerne, saa ville de successive Grene danne en »Vifte«; er Grundbladet goldt, og er der kun 1 frugtbart Mellemblad, saa fremkommer der en »Segl«; er der to frugtbare Mellemblade, saa dannes en Kvast, og er der flere, en klase- eller axformet Stand. Juncaceæ henføres af flere Forfattere til Liliifloræ, men der er saa mange morpliologiske og tildels anatomiske Overensstemmelser med de to følgende Familier, at de vist rettest betragtes som Udgangspunkt for disse, navnlig Cyperaceæ. Bestøvning ved Vinden. Fremmedbestøvning ofte sikkret ved Proterogyni. June, bufonius har dels 3-hannede, kleistogame Blomster, dels 6-hannede, aabne. — Geogr. De 200 Arter ere udbredte over hele Jorden, men især i de kolde og middelvarme Egne; i Troperne ere de meget sjeldne. — Anv. højst ubetydelig, til Fletningsarbejder f. Ex. 2. Fam. Cyperaceæ, Halvgræsserne. De fleste ere fle<r- aarige (sjeldent enaarige) i Sumpe voxende Urter med sympo- diale Mellemstokke og græslignende Ydre. Straaene ere meget sjeldent hule og knæede, men marvfyldte, trekantede, og det Warming: Syst. Botanik. 3. Udg. 17