Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
258
Glumifloræ.
øverste Stængelstykke under Blomsterstanden er oftest meget langt.
Bladene ere oftest 3 - r a d e d e, have lukkede Skeder (meget sjeldent
aabne) og en ubetydelig eller slet ingen Skedehinde. Blomsterne
sidde i Ax (»Smaa-Ax«), der kunne være samlede i andre Stande
(Hoveder, Ax eller Klase). De støttes af Dækblade, men have
intet Forblad. Biosteret er i visse Tilfælde tydelig 6 Børster,
svarende til 6 Blade [284 A, 286 A], hyppigere et ubestemt Antal
Børster [284 B] eller mangler helt. Inderste Støvbladkrans
mangler, og Blomsten er derfor 3-hannet (sjeldent flere eller færre).
Knapperne ere fæstede til Traadene ved deres Grund og
ikke, udskaarne i Spidserne [286]. 1 Støvvej dannet af 3 eller 2 Frugt-
blade; 1 Griffel, der som hos Juncaceerne deles foroven i 3 eller
2 Grene; den 1-rummede Frugtknude liar 1 grundstillet, opret,
omvendt Æg; Arrene ere ikke fjerformede. Nødfrugt, hvis Frø
oftest ikke er sammenvoxet med Frøgjemmet. Kimen er lille og
ligger ved Frøets Grund i Midtlinien, helt omsluttet til
Siderne af Frøhviden [286 B]. Ved Spiringen forbliver Kim-
bladet ikke i Frøet.
Et regelmæssigt Bloster med 6 skjælformede Blade i 2 Kranse har
Oreobolus. Hos Scirpus litoralis ere Blosterbladene i Spidsen udbredte,
fjerformet delte.
Blomsterstandenes Forgrening er ofte den samme som hos Junca-
ceerne og støtter den Opfattelse, at de to Familier ere beslægtede. Hos
JRhynchospora o. a. ere »Smaa-Axene« egentlig kun »axlignehde« og
temmelig sammensatte.
A. Scirpeæ. Tvekjønnede Blomster.
1. Smaa-Axet trindt, dets Højblade staa skruestillede (i
mange Rækker),
en Blomst. —
De nederste ere ofte golde, de øvrige støtte hver
Scirpus (Kogleax). Smaa-Axene ere mangeblom-
strede; Biosteret er børsteformet
eller mangler, og voxer ikke ud
under Frugtmodningen [286 A].
Hertil Heleocharis med ende-
stillet Ax. — Eriophorum (Kjær-
uld) afviger mest ved, at Bloster-
børsterne voxe ud til en lang,
284. Grundplan af: A, Scirpus silvaticus; snehvid Uld [284 B]. Cladium og
B, Eriophorum angustifolium. JRhynchospora (Næbfrø) afvige især ved
faablomstrede, sammensatte »Smaa-
Ax« , som ere samlede i tætte Nøgler; den sidste har Navn deraf, at
Griffelens nederste Del bliver siddende som et Næb paa Frugten.