Den Systematiske Botanik

260 Glumifloræ. undertiden forlænge sig børsteformet (normalt hos Uncinia, der har Navn af, at denne Axe ender med en Krog); i de fleste Tilfælde er denne Børste gold, men undertiden bærer den 1—flere Højblade, som støtte Hanblomster; hos Elyna (eller Kobresia) og Schoenoxiphium er dette normalt: paa Axen a i 285 E sidder der nederst en Hunblomst støttet af Utr. og ovenfor den en Hanblomst støttet af et andet Højblad. Bestøvning ved Vinden ; Proterogyni. Undertiden Selvbestøvning. — Familien tæller næsten 3000 Arter; den findes hele Verden over. Carex og Scirpus ere talrigst i de kolde og tempererede Zoner, men aftage mod Ækvator; omvendt gaaer det Cyperns og andre tropiske Slægter. De holde sig især til sumpede, sure Strækninger, dog ere nogle som Sand-Star (Carex arenaria) netop karakteristiske for Sandbund. Af Carex ere c. 60 Arter indenlandske. Anv. Trods deres Mængde faae de ingen Betydning- som Foder- græsser, da de ere tørre og rige paa Kiselsyre, som gjør, at mange af de trekantede Stængler eller Bladene blive skjærende skarpe. — Cyperns esculentus har Rhizomknolde, der ere rige paa fed Olie og spiselige (Jord- mandler) ; den har hjemme og dyrkes i Middelhavslandene. — Cyperns Papyrus (VAs., Ægypten, Sicilien) bliver mange Metre høj og faaer arm- tykke Stængler, der i Oldtiden i Ægypten anvendtes til at lave »Papir« (Papyrus) af. Nogle tjene til Fletningsarbejder, Gulvmaatter o. 1. (Scirpus lacustris o. a.). Isolepis er Prydplante. 3. Fam. Gramineæ, Græsserne. Straaene ere hule og »knæede« (d. e., ved Grunden af hvert Blad sees en Opsvulm- ning, der synes at skyldes Stængelen, men i Virkeligheden er den opsvulmede Bladfod). Bladene staa strengt toradet; Skeden er spaltet og dens Rande dække hinanden, vexelvis den højre den venstre og omvendt; Skedehinde (Ligula) er oftest tydelig. Blomsterne staa i »Smaa-Ax« med toradede Højblade (Avner), og Smaa-Axene ere atter stillede enten i Ax eller Top (hvorunder Dusk). De to nederste, sjeldnere flere, Højblade i hvert Smaa-Ax [289] ere golde (ligesom Svøbbladene i mange Skjærme og Kurve); de kaldes Yde rav ner (Grlumæ). De derpaa følgende Højblade, der støtte hver en Blomst, kaldes In der avn er (Paleæ inferiores); de kunne bære en »Stak« (et børsteformet Legeme, der udgaaer fra Spidsen eller fra Ryggens Midtlinie); undertiden ere de øverste af dem golde. Hver Blomst har et Forblad, der vender indad mod Hovedaxen, er tyndt, 2-nervet eller 2-kjølet, og ikke stakbærende; det kaldes undertiden øvre Inderavne (Palea superioij. Umiddelbart ovenfor Forbladet følge: a) nogle meget smaa Skjæl (Lodiculæ, 287 D, 288 C, 290 1), b) 3 Støvblade, hvis Knapper med Ryggen ere fæstede til Traaden, hvorved de blive vippende, og oftest ere udrandede i