Den Systematiske Botanik

Glumifloræ. 261 Enderne [287 C], og c) 1 Støvvej dannet af 1 Frugtblad med 2 Grifler, som have langhaarede Ar [287 D, 288 C]. Frugt- knuden er en rummet og omslutter 1 opstigende eller hængende, omvendt Æg. Nødfrugt, hvis Frø altid er fast sammen- voxet med det tynde Frøgjemme (»Skalfrugt«). Kimen er større end hos Halvgræsserne og ligger ved Frøets Grund, men op til den ydre, hvælvede Flade af Frøgjemmet [287 I, 288 D, 291], udenfor Frøhviden. Ved Spiringen forbliver Kimbladet indesluttet af Skallen. 287. Tritlcum. B, et helt Smaa-Ax. C, en Blomst med Inderavnerne; D, en Blomst uden Inderavner, Lodiculæ vende fremad; E, Yderavne. F, nedre Inder- avne; G, øvre Inderavne. H, Frugt. I, samme i Længdesnit. De fleste Græsarter ere een- eller fleraarige Urter; kun i Troperne træffes træagtige Former, saasom Bambusrør; de forgrene sig især fra deres Grundblad-Axler (tueformet), medens der ingen vegetative Grene udspringe fra de højere stillede, vidt fra hver- andre rykkede Axler; faa Former, som Bambusrør og Calamagrostis lanceolata, have Forgrening fra disse. En ikke hul Stængel have kun faa, saasom Majs, Sukkerrør og Andropogon. Bladpladen er hos Enggræsser flad, men Græsser, som leve paa tørre, solaabne Steder (»Steppegræs«), have ofte en stærkt