Den Systematiske Botanik

Glumifloræ. 263 hos Streptochæta. Flere end to golde »Yderavner« findes hos Streptocliæta, flere Phalarideer o. a. Smaa-Axene staa atter toradet i Axlerne af under- trykte Dækblade. Ere de siddende, faae vi en axfonnet Stand, »et sammensat Ax« (Axgræs). I de Heste Tilfælde ere de langstilkede; naar da Forgrening finder Sted , staa Sekundærgrenene og ligeledes alle Grene af højere Orden saa langt nede paa Moderaxen, at de alle synes at være jevnbyrdige og i en Halvkreds at udspringe fra selve Hovedaxen, skjøut de udspringe fra hverandre (Topgræs). Hos Alopecurus, Phleum og nog-le andre Græs finder en Sammenvoxning Sted mellem Hovedaxen og Grenene af forskjellig Orden, hvorved det faaer Udseende af, at de enkelte (kort- stilkede) Smaa-Ax, enlig og- spiralstillede eller uordentlig stillede, umiddel- bart udspringe fra Hovedaxen; herved fremkommer af en »Top« den trinde, alsidig axbærende Blomsterstand, som benævnes »Dusk«. Mange Blomsterstande ere noget dorsiventrale. — Blomsten er sjeldent enkjønnet (Zea May s} eller gold. Den føres med nogen Vanskelighed tilbage til den almindelige monokotyledone Type med 5 tretallig’e Kranse. Homologt med Biosteret har man villet sætte de næsten hos alle Græs forekommende smaa Skjæl, Lodiculæ, hvilke ikke findes hos Cyperaceerne; efter en nyere Anskuelse ere de Forbladdannelsei-, saa at Græsserne ligesom mange Juncaceer have 2—3, toradet i Medianen stillede Forblade. Hvis dette er rigtigt, er Blomsten nogen. Lodiculæ’s hurtige Opsvulmning fremkalder Blomstens Opspring’ning (Inderavne og Forblad spærres ud fra hinanden). Af Støvbladene ere almindelig- kun de 3 ydre tilbage [290], som hos Iris [279], visse Juncaceer og- Cyperaceerne [284], men hos enkelte som Ris- planten og visse Bambuseer lindes de alle 6. Flere end 6 har Pariana. Af Frugtbladene er der kun 1 tilstede, nemlig det fremad vend ende (af de 3 i Fig. 284), hvorfor Bugsøinmen og Æggets Befæstningssted ligger paa Bagsiden af Frugtknuden; men hermed stemmer . ikke Griffeltallet, hvorfor Griflerne maa antages at sidde tilhøjre og venstre paa Bladets Rande, hvilket ikke er uden Analogi; tilmed findes undertiden en Griffel- spids i Medianlinien fortil (f. Ex. hos Phragmites), og den enlige Griffel hos Nardus har netop denne Plads; ligesaa hos nogle Bambuseer, der have ogsaa blot 1 Griffel; andre Bambuseer have 3 Grifler. En tredelt Griffel har f. Ex. Pharus. Blomstringen. Toppene udspringe i basipetal Følge; hos Ax- græsserne aabne Blomsterne, der sidde noget ovenfor Midten af Axet, sig først, og derfra skrider Blomstringen frem mod begge Ender. Nogle faa Græsblomster aabne sig aldrig (kleistogame Bl.): Peersia oryzoides, Stipa- Arter, samt f. Ex. Hvede og Rug i koldt, vaadt Vejr; nogle aabne deres Inderavner saa meget, at Støvknapper og- Ar kunne træde frem foroven; det hyppigste er, at liideravnerne pludselig vige stærkt ud fra hinanden paa Grund af Lodiculæ’s Opsvulmning. Støvtraadene forlænge sig meget stærkt, saa at Knapperne komme til at hænge ned, og Arrene udfolde sig; hos nogle, som Hveden, varer hver Blomsts Blomstring kun en yderst ringe Tid. Vindbestøvning er hyppig (Rugen »dræer«). Rugen spærrer Avnerne vidt ud om Formiddagen og lader Støvknajiper og Ar træde frem; ved Selvbestøvning er den næsten ganske ufrugtbar. Hveden blomstrer til enhver Tid paa Dagen; hver Blomst kun i Time. Avnerne aabne