Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
264 Glumifloræ. sig pludselig, men kun halvt, og 1/g af Støvet udstrøes inde i Blomsten. Selvbestøvning er frugtbar, men Krydsning giver bedre Planter. Hos Hordeum vulgare (alle Bl. V) forholde Blomsterne i de 4 ydre Rækker sig som hos Hveden, men de i de to midterste Rækker aabne sig aldrig. Hos H. distichum forblive ^-Blomsterne i de to midterste Rækker lukkede og be- frugte sig selv; undtagelsesvis aabne de sig og kunne bestøves af <5-Blomsterne i de 4 Randrækker. H. hexastichum er kleistogam. Havre bestøver sig selv. Den modne Græsfrugt er hos nogle Bambuseer Bær, hos nogle andre Græs Nødfrugt med løst liggende Frø, hos nogle endog- en Kapsel, men ellers »Skålfrugt«. Den er i nogle Tilfælde omsluttet løst af Inder- avnerne (Havre), i andre fastvoxet til disse (Byg1), og i andre endelig »nøgen«, d. e. den frigjøres helt fra Avnerne (Hvede, Rug). Paa sin 292. Bygkorn. A, Snit gj. Skallen (a-d) og den yderste Del af Frøhviden. GI, »Gluten- cellerne«. st, stivelseholdige Celler. B, Stivelsekorn. 293. Spirende Hvede- korn; g, Kimknoppen; b, 1ste Blad efter Kim- bladet (?);. r1, Primroden; r2, Birødder. 294. Ældre Kimplante af Hvede. s, 2det, skedeformede Blad; 1, 1ste Løvblad. Rygside (Bugsønimen) har den en Fure |288 E], paa Forsiden (Rygsømmen), der vender mod Inderavnen, er den hvælvet, og ved Grunden af denne Side ligger Kimen indenfor Skallen [288 D]; Spidsen af Frugten er ofte haaret [293], Skallen [291 a] dannes af Frøgjemnie og Frøskal, i nog-le Tilfælde (f. Ex. Alm. Byg) tillige af Avnerne. Frøhviden (b) er stor, dannet af parenchymatiske, stivelseholdige Celler, dog kunne ogsaa Ægge- hvidestoffer findes i dem; naar Stivelsekornene og disse Stoffer hænge sammen, bliver Frøhviden »glasset«, ligge Stivelsekornene løst, med Luft mellem sig, »melet«. Yderst, lige indenfor Skallen, findes 1—flere Lag af omtrent tærningformede, væsentlig med Æggehvidekorn og Fedt fyldte Celler, Glutencellerne, ogsaa kaldte »Fermentceller« [292], Kimen [291, c-d] er meget rig paa fed Olie; det store Legeme, som, skjoldformet