Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
264
Glumifloræ.
sig pludselig, men kun halvt, og 1/g af Støvet udstrøes inde i Blomsten.
Selvbestøvning er frugtbar, men Krydsning giver bedre Planter. Hos
Hordeum vulgare (alle Bl. V) forholde Blomsterne i de 4 ydre Rækker sig
som hos Hveden, men de i de to midterste Rækker aabne sig aldrig. Hos
H. distichum forblive ^-Blomsterne i de to midterste Rækker lukkede og be-
frugte sig selv; undtagelsesvis aabne de sig og kunne bestøves af <5-Blomsterne
i de 4 Randrækker. H. hexastichum er kleistogam. Havre bestøver sig selv.
Den modne Græsfrugt er hos nogle Bambuseer Bær, hos nogle
andre Græs Nødfrugt med løst liggende Frø, hos nogle endog- en Kapsel,
men ellers »Skålfrugt«. Den er i nogle Tilfælde omsluttet løst af Inder-
avnerne (Havre), i andre fastvoxet til disse (Byg1), og i andre endelig
»nøgen«, d. e. den frigjøres helt fra Avnerne (Hvede, Rug). Paa sin
292. Bygkorn. A, Snit gj.
Skallen (a-d) og den yderste
Del af Frøhviden. GI, »Gluten-
cellerne«. st, stivelseholdige
Celler. B, Stivelsekorn.
293. Spirende Hvede-
korn; g, Kimknoppen;
b, 1ste Blad efter Kim-
bladet (?);. r1, Primroden;
r2, Birødder.
294. Ældre Kimplante
af Hvede. s, 2det,
skedeformede Blad; 1,
1ste Løvblad.
Rygside (Bugsønimen) har den en Fure |288 E], paa Forsiden (Rygsømmen),
der vender mod Inderavnen, er den hvælvet, og ved Grunden af denne
Side ligger Kimen indenfor Skallen [288 D]; Spidsen af Frugten er ofte
haaret [293], Skallen [291 a] dannes af Frøgjemnie og Frøskal, i nog-le
Tilfælde (f. Ex. Alm. Byg) tillige af Avnerne. Frøhviden (b) er stor,
dannet af parenchymatiske, stivelseholdige Celler, dog kunne ogsaa Ægge-
hvidestoffer findes i dem; naar Stivelsekornene og disse Stoffer hænge
sammen, bliver Frøhviden »glasset«, ligge Stivelsekornene løst, med Luft
mellem sig, »melet«. Yderst, lige indenfor Skallen, findes 1—flere Lag af
omtrent tærningformede, væsentlig med Æggehvidekorn og Fedt fyldte
Celler, Glutencellerne, ogsaa kaldte »Fermentceller« [292], Kimen
[291, c-d] er meget rig paa fed Olie; det store Legeme, som, skjoldformet