Den Systematiske Botanik

Glumifloræ. 265 befæstet, vender ind mod Frøhviden (c), er Kimbladet (Scutellum); det forbliver under Spiringen indesluttet i Frøet og- opsuger Frøhviden ved Hjælp af den paa Rygsiden udviklede ejendommelige Overhud. Kimroden maa ved Spiringen gjennembryde en Vævmasse, der stammer fra Su- spensortraaden, og som om dens Grund danner en »Rodskede« (Coleorhiza, 293); foruden Hovedroden anlægges ofte allerede i Kimen Birødder, der hurtig bryde frem og senere efterfølges af flere, som komme frem ved Blad- fødderne [293, 294]. Frugtspredningen foregaaer oftest ved Vinden. Hos nogle Arter (Avena, Stipa o. a.) tjene de skruesnoede og- hygroskopiske Stak til at flytte Frugterne, i visse Tilfælde endog til at bore dem ned i Jorden. Slægtsforskjelligheder ere navnlig Blomsterstandens Form, Tallet og Kjønnet af Blomsterne i Smaa-Axet, Avnernes Former, Længdeforhold og Stak in. ni. Ogsaa i Frugtens og Frøets Bygning er der mange For- skjelligheder; nogle have sammensatte Stivelsekorn, andre kun enkelte, nogle have 1 Lag Glutenceller, andre flere osv. 1. Bambuseæ, Bambus - Gruppen. Høje Græs med træagtige, stærkt kiselholdige Straa, der have mange Grene fra Bladaxlerne. 6 Støvdragere. — Bambusa. 2. Oryzeæ, Ri s-Gr up pen.—Ri s planten (Oryza sativa) er et Sumpgræs med Top og smaa 1-blomstrede Smaa-Ax, der have to smaa Yderavner og to store, baadforniede, stærkt kiselholdige Inderavner (»Risskaller«). 6 Støvdragere. — Leer sia. Zizania aquatica. Lygeum. Pharus. 3. May de æ, Majs-Gruppen. — Zea May s; Smaa-Axene ere enkjønnede; Hanaxene sidde i en endestillet Top; Hunaxene tæt og mangeradet i tykke, axelstillede, af store Skeder omhyllede Kolber. De hunlige Smaa-Ax ere 1 (2-)blomstrede; Frugtknuden bærer een, lang, traadformet Griffel. — Euchlæna; Coix. 4. Andropogoneæ, Sukkerrors-G-ruppen. — Sac- charum, Sukkerrøret; Smaa-Axene ere yderst smaa, 1-blomstrede og parvis stillede i en rigblomstret, langhaaret Top. Højt Græs med solidt, saftrigt Straa. — Andropogon. 5. Festnceæ, Svingel-Gruppen. Top- (eller Dusk-) græs med 2—mangeblomstrede Smaa-Ax. Yderaynerne smaa, ialt- fald kortere end Smaa-Axet. — Festuca (Svingel) og Bromus (Hejre) have Stak i eller lidt nedenfor Spidsen af Inder- avnerne. Festuca, et fleraarigt Græs, har en kun lidet grenet Top med enkelte eller parvis stillede Grene og trinde Smaa-Ax; Bladskederne ere helt kløvede. Bromus [288] har halvkransstillede Grene, og Bladskederne ere neppe halvvejs kløvede. Brachypodium: meget kortstilkede Ax i Klaseform. — Boa (Rapgræs), Briza