Den Systematiske Botanik

266 Glumifloræ. (Hjærtegræs) og Glyceria (Sødgræs) have stakløse Smaa-Ax, der hos den første ere ægformede, sammentrykte, med skarpt kjølede Ydera vuer, hos den 2den bredt hjærteformede, nikkende, med rund- ryggede Yderavner, og den 3die trinde, lange, liniedamiede eller aflange. — Dactylis (Hundegræs) kj endes fra de andre paa de noget sammenhobede og ensidig vendte Smaa-Ax, der ere sammen- trykte og skjæve (den ene Side mere hvælvet end den anden). — Phragmites (Tagrør); Smaa-Axets nederste Blomst <?; dets Axe er besat med lange, silkelignende Haar; Inderavne uden Stak, men langt tilspidset. Fleraarigt Sumpgræs. — Melica (Flitterax); en lidet forgrenet Top med trinde, stakløse, faablomstrede, oftest nikkende Ax. De øverste Højblade golde, oftest forenede i en kølleformet Masse. — Molinia, Eragrostis, Koéleria, Catabrosa. — Cynosurus (Kamgræs) har en tynd, axlignende Dusk med ensidig vendte Smaa-Ax, der dels ere frugtbare, dels golde og kamformede ved de udspærrede Avner. Arundo. Sesleria. G-yneriwn. Triodia. 6. Aveneæ, Havre-Gruppen. Topgræs med 2—niange- blomstrede Smaa-Ax; idetmindste den ene Yderavne er ligesaa lang som hele Axet. — Arena (Havre). Inderavnen er rundrygget, ofte 2-tandet og har omtrent fra Ryggens Midte en snoet, knæ- bøjet Stak. — Aira (Bunke) har en langgrenet Top med smaa, 2-blomstrede Smaa-Ax; Inderavnen er tandet i Spidsen og- har en Stak tæt ved Ryggens Grund. — Weingärtneria. — Holcus (Heste- græs); blødhaaret Græs med en tæt Top, kjølformede Yderavner, 2 Blomster i Smaa-Axet, af hvilke den nedre er den øvre tf; Inderavnen, der støtter ^-Blomsten, er uden, den der støtter <5- Blomsten har derimod Stak. 7. Agrostideæ, Hvene-Gruppen. Top- eller Duskgræs med 1-blomstrede Smaa-Ax. Oftest er der 2 Yderavner og kun 1 Inderavne. — Top have: Milium (Miliegræs) med udspærrede Topgrene og trinde Smaa-Ax; Agrostis (Hvene) med sammentrykte, uliaarede Smaa-Ax, hvis Ydera vuer ere længere end Inderavnen. Calæmagrostis afviger fra Agrostis ved en Krans af lange Haar ved Grunden af Inderavnen. — Stipa med lang, snoet Stak. — Dusk have: Phleum (Rottehale, Timothégræs) med braadspidsede, helt frie Yderavner, der ere meget længere end de stakløse Inderavner. Alopecurus (Rævehale); Ydera vuer forneden sammenvoxede; Inder- avne med Stak. Psamma (Hjelme); Inderavnerne ere ved Grunden haarede; fleraarige, stivbladede, blaagraa Kystgræs med vidt vandrende Rodstokke. Aristida. Sporobolus.