Den Systematiske Botanik

268 Glumifloræ. Elymus (Marehalm) har 2—6 flerblomstrede Smaa-Ax ved hver Afsats. — Aegilops har Stak paa Yderavneriie. G e o gr. 315 Slægter med c. 3500 Arter; Familien er udbredt over hele Jorden og i Henseende til Antal af Individer vel den rigeste; i Troperne findes der store, bredbladede, træagtige Former (Bambuseæ^ Olyrece, Andropogoneæ o. a., i SE ur. Arundo Donax); i Danmark er det den næst talrigste Fam. (c. 110 Arter). — De dyrkede Græssers Hjem er ikke kjendt med Sikkerhed. Majsen stammer sikkert fra Am., fordi dens nærmeste Slægtninge voxe der, og den er funden i gamle, indianske Grave; Durra, Hirse, Sukkerrør ere sydasiatiske Planter, og vore Korn- sorter stamme vistnok fra det vestlige Asien og sydøstlige Europa (Byg fra Armenien og Persien, hvor der voxer en meget nærstaaende, vild Art; Hvede fra de samme Egne; Rug fra den fleraarige Art 6’. montanum). Fra Afrika ere: Panicum altissimum og Risen. Anv. Som Brød- og Foderplanter spille Græsserne en meget vigtig Rolle. Følgende ere de vigtigste dyrkede: Triticum vulgare (alm. Hvede), turgidum, amyleum, polonicum, Spelta, darum o. a., Secale cereale (Rug), Byg (Hordeum-Arter, se under Slægten), Majsen (heraf et Produkt: Mayzena); Havre (Avena sativa, orientalis, nuda)-, Hirsen (Panicum miliaceum), Durra (Negerhirse, Sorghum vulgare, cernuum og saccharatum), Mannagræs (Glyceria fluitans). Som Foderplanter især: Rajgræs (Lolium perenne), Drapharve (Avena elatior), Tiinothé (Phleum pratense), Rævehale (Alopecurus pratensis), Hundegræs (Dactylis glomerata), Kamgræs (Cynosurus cristatus), Gulax (Anthoxanthum odoratum), Hestegræs (Holcus lanatus og mollis), Hjærteg-ræs (Briza media), Arter af Rapgræs (Poa), Svingel (Festuca) og Hejre (Bromus). — Flere dyrkede Græsarter bruges ogsaa til Tilberedelsen af gjærende Drikke, idet Stivelsen i Frøene overføres til Sukker (01 af »Malt«, d. e. spiret Byg, Arrak af Ris), eller Stængelen før Blomst- ringen bliver særlig sukkerholdig: Sukkerrøret (Rom), Sorghum saccharatum. — Officinelle ere: Rodstokken af Triticum repens, Havregryn, Melet af Byg og Stivelsen af Hvede, samt Sukker. — Som giftig ansees Lolium temulentum’s Frø. — Til Pap ir fabrikation benyttes Straaene af mange Arter (deriblandt vore alm. Kornsorter), især »Espartogræsset« (Macrochloa tenacissima) fra Spanien og NAfr., og Hylsterbladene af Majskolbeir. — I vore Klitter spille Marehalm (Elymus arenarius) og især Hjelme (Psamrna arenaria) en vigtig Rolle. — Vellugtende ere kun faa Græs: Antho- xanthum odoratum og Hierochloa odorata indeholde Kumarin; Andropogon- Arter have æther. Olier (»Indisk Melisseolie«). — Prydplanter ere: »Baandgræsset« (en Varietet af Digraphis arundinacea), Stipa pennata (hvis Stak er overordentlig lang og fjerformet), Gynerium argenteum (Pampasgræsset), Lagurus ovatus, Hordeum jubatum, Bromus brizæformis. 3. Orden. Spadicifloræ, de Kolb&blomstrede. Udgangspunktet ligner den foregaaende Ordens; fra Former med den typiske, fuldstændig udviklede, monokotyledone Blomst,