Den Systematiske Botanik

Spadicifloræ. 269 tildels endog med frie Frugtblade og med tørt eller noget kjødet, ialtfald ikke kronbladagtigt Bloster, føres Udviklingen ved Undertrykkelse af Højblade, Blostere og Kjønsblade (Enkjøiinetlied er almindelig) og ved Sammenstilling i tættere Stande til meget afvigende Former. Blomsten er hos alle un d er s æ di g. Blomster- standen er et Ax, som kan være enkelt eller forgrenet og ofte har en tyk og kjødfuld Axe (en Kolbe). Hos Palmer og Araceer om- sluttes den, ialtfald før Udspringningen, af et meget stort Højblad, Hylsteret, der kan blive kronbladagtig farvet [297, 301]. Frugten er oftest kjødfulcl (Bær, Stenfrugt) eller Nød- frugt, aldrig Kapselfrugt. Kimen er lille, med stor, kjødet Frø- hvide [299 C]: sjeldnere mangler Frøhvide. De fleste herhen hørende Planter ere store, urte- eller træ- agtige, og Bladene have sjeldent den sædvanlige, enkimbladede, liniedamiede og ligenervede Form, men oftest fjerformet eller finger- formet Forgrening. 1. Fam. Palmæ, Palmerne. De fleste ere Træer med en u grenet, søjleformet Stamme, der har korte Stængelstykker, er 295. Piassaba-Palmen (Attalea funlfera. 296. Et Stykke af dens Stamme med Blad- resterne. dækket med. Bladar eller Rester af Blade [296] og i Spidsen bærer en Krone af tætstillede, mægtige Blade [295]. Undtagelse herfra er f. Ex. Spanskrørs-Palmen (Cdlamus, »Rotang«), hvis tynde, klattrende Stængler have lange Stængelstykker; sparsomt forgrenet er f. Ex. den afrikanske Doum-Palnie (Hyphæne). Trods den ofte mægtige Stamme have Palmerne Trevlerod, som f. Ex. de løg-