Den Systematiske Botanik

Spadicifloræ. 273 Anv. Palmerne høre til de nyttigste Planter; de have ingen giftige Emner og ingen medicinsk Interesse, men desto større teknisk- økonomisk. Som Gavntømmer anvendes mange paa Grund af det haarde Væv mellem Karstrengene. »Spanskrør« af CWawzus-Arter (Rotang) fra Indien. Mel stof vindes af det bløde Parenchym i Stammen af Metroxylon Rumphii (Sagopalmen, ind. Øer), Mauritia flezuosa, o. a. Sukkerholdig Saft (»Palmevin«) af de amerikanske Mauritia vinifera og flexuosa, Borassus flabelliformis (den sydas. Palmyrapalme), Arenga saccharifera o. a. enten ved Afskjæring af den unge Blomsterstand eller ved Indboring i Stammen før Blomstringen (Ar rak destilleres heraf). Kar strenge til Fabrikation af Maatter, Koste m. ni. faaes af Kokosnøddens Yderlag, af Piassaba- Palmens (Attalea funifera) opløste Bladgrunde (Fig-, 296). — Vox dannes af Bladene af Copernicia cerifera (Karnaiiba-Vox, Amazonclalen) og af Stammen af Ceroxylon andicola (Palmevox, An des bjergene); Ostindisk Drageblod af Frugterne af Calamus Draco; som »Palmekaal« an- vendes de unge Blade af mange Arter, særlig Euterpe, Cocos, Attalea o. a. Fed Olie af Frugten af Elæis guineensis fra VAfr. (Palmeolie) og af Frøene (»Palmekjerner«) bruges i Mængde i Sæbefabrikker (Off. i Ph. N & S). Spiselige Frugter: især Daddelpalmens, og Frø: Cocos. Frøene og de umodne Bær af Arekapalmen (Areca Catechu) tygges med Betelpeberens Blade hyppigere i Asien, end Tobak ryges hos os. Vegetabilsk Elfenben faaes af PhytelepbxisAxeAAMn (SAm.). — Som Prydplanter plantes mange i Troperne; hos os dyrkes mest Chamærops humilis^ Latania bourbomca, Livistona australis. — Foruden de nævnte anvendes mange andre, og de nævnte anvendes tillige paa mange andre Maader end anført. 2. Fam. Cyclanthaceæ er en lille, med Palmerne beslægtet Familie (44 Arter) fra det trop. Am., med vifteformede, foldede Blade. Blomsterne paa den ugrenede Kolbe sidde i Kranse eller tætte Skruer. Flere Æg i hvert Frugtknuderuin. Hertil horer Carludovica palmata, af hvis Blade der laves Panamahatte. 3. Fam. Pandanaceæ (Skruepalmer) er en anden, nærstaaende, lille Familie, der gjor Overgang til Araceerne. De træagtige, gaifelforniet grenede Stammer støttes af en Mængde Luftrødder. Bladene staa tæt i Grenenderne i 3 Rækker, som ofte forskydes skjævt, saa at de danne som 3 Vindeltrapper; de ere som hos Bromeliaceæ lange, liniedannede, ofte tornede i Randen og- paa Rygnerven. cT-Blomsterne sidde i grenede, 9- Blomsterne sanmienvoxede i ugrenede, kuglerunde Kolber eller Hoveder uden Højblade. Intet Bloster. Stenfrugter eller Bær forenede til en sammensat Frugt. — C. 80 Arter i Landene om de indiske Have. — Pandanus, Freycinetia. , 4. Fam. Typhaceæ, Dunhammerfamilien. Blomsterne ere en- kjønnede, en bo og sidde enten i cylindriske Kolber eller i kugle- runde Hoveder; J-Blomsterstandene sidde øverst, 9-Blomsterstandene nederst. Biosteret har Form som Haar eller Skjæl; i d-Blomsten er der oftest 3 Støvblade; Støvvejen er dannet af 1—2 Frugtblade med 1 forlænget Griffel; 1 hængende Æg. Frøene have et Laag, der Warming-: Syst. Bot. 3. Udg-, 18