Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
274
Spadicifloræ.
kastes af ved Spiringen. — De faa (c. 20) hertil hørende Arter ere
Sumpplanter med krybende Rodstokke (hvorfor de voxe selskabelig
i Grupper); de overjordiske Skuds Blade ere 2-raclede, lielrandede,
meget lange og liniedannede.
Sparganium (Pindsvineknop). Blomsterne i kuglerunde
Hoveder; Biosteret er alm. 3 smalle Skjæl. Stenfrugt. De nederste
9-Hoveders Stilke voxe undertiden sammen med Hovedaxen, saa at de
komme til at sidde højt over Støttebladet.
Typha (Dunhammer) har lange, cylindriske, brune Kolber,
nederst en Afdeling med 9-Blomster, øverst en med d'-Blomster,
som ved 2-radecle Blade atter kan være afdelt i Stykker. Biosteret
er dannet af fine Haar, stillede uden Orden. Nødfrugt.
De to Slægter henføres af nogle til 2 Familier. — Af begge findes
indenlandske Arter. Bestøvningen skeer ved Vinden; derfor rage Støv-
knapperne langt frem, og Arrene ere store og stærkt papilløse. Prote-
randri hos Typha. Proterogyni hos Sparganium. Frugtspredningen maa for
Typha's Vedkommende ske derved, at Vinden bortforer de smaa, af fine
Haar omgivne Nødder.
5. Fam. Araceæ, Arumfamilien. Blomsterne ere smaa, sidde
altid uden Højblade paa en ugrenet, ofte meget kjødfuld
Kolbe, der er omgiven af et, hyppig kronbladagtig farvet, Hylster
[301]. Frugten er et Bær. — Bladene have sædvanlig Skede og
Stilk, og Plade med grenede Nerver, ere tydelig netaarecle og
hyppig lijertedaniiede eller pildannede [302], men meget sjeldent
lange og ligenervede som hos de andre Enkimbladede (Acorus,
300]. Araceerne ere ganske glatte, hyppigst flera arige Urter
med Knolde eller krybende Rodstokke. Mange have Mælkesaft. —
Det øvrige i Planternes Bygning er forskjelligt, idet nogle have,
andre mangle Bloster; nogle have tvekjønnede, de fleste enkjøiinecle
Blomster; Æggene ere rette, omvendte eller krummede, oprette
eller hængende; Frugtknuden 1—flerrummet osv. i det Ydre er
der stor Forskjel. Medens nogle, som den i 302 tegnede Colocasia, have
tykke, mere eller mindre oprette, med Bladar besatte, dog ikke træagtige
Stængler, ere andre klattrende og holde sig ved Hæfterødder fast til
Træernes Stammer og Grene eller selv til stejle Klippesider, f. Ex. Philo-
dendron; det hjerteformede, fjernervede Blad er det hyppigste [302], men
forskjellig grenede Former forekomme; fodformede ere Bladene af Helico-
phyllum, Dracimculus o. a.; en Mærkelighed er det gjenneinhullede Blad
hos Monstera deliciosa.
A- Orontieæ, Kalmus-Gruppen. Tvekjønnede, under-
sædige Blomster med den monokotyledone Type fuldstændig uddannet
(Tallet i Kransene er 2, 3 eller 4). — Acorus (A. Calamus, Kalmus)