Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
290 Liliifloræ. denne bærer et Løvskud i sin Spids, hvilket kan bruges som Stikling. Frø komme oftest ikke til Udvikling. — Tillandsia (T. usneoides er en stærkt forgrenet, rodløs Epiphyt), Aechmea, Bill- bergia, Pitcairnia, osv. Anv. Ananasens Blade bruges til Fabrikationen af Tøj. 7. Fani. Hæmodoraceæ. 120 Arter fra alle Verdensdele undt. Eur.; fleraarige, ofte uldliaarede Arter, der have Ligheder med Bromeliaceer, Iridaceer og Amaryllidaceer. Hæmodorum (Austr.). — Hertil slutte sig Ophiopogon, Peliosanthes, Sanseviera, o. 11. 8. Fam. Iridaceæ, Sværdliljerne. Have en oversæclig Tve- kjøns-Blomst med kronbladagtigt Bloster som Amaryllidaceerne, men den indre Støvbi ad krans er undertrykt, og de tilstede- værende 3 ydre Støvblade have udadvendte Knapper [279]; der er 1 Griffel med 3 store, almindelig mere eller mindre blad- ag tige, arbærende Grene. Frugtknude og Kapsel som hos Amaryllidaceer og Liliaceer. — Fleraarige Urter; Løg findes sjeldent, men vandrette Rhizomer, Knolde o. 1. Bladene ere oftest, som hos Iris, toradede, ridende og sværddannede. Blomster og Blomsterstande endestillede. Iris har vandret Rodstok. Blomsterne sidde i vifteformede Stande i Bladaxlerne. Griffelens Grene ere store, kronblad- agtige; paa deres Underside sees en lille fremspringende Plade [312 ved a], og paa dennes Overside sidde Arpapillerne. Under Griffelgrenene sidde de 3 St vel beskyttede, og lige ud for dem de ydre Blosterblacle. Naar Insekterne søge den i Perigonrøret udsondrede Honning- gjennein de snevre Indgange, der ere ved Støvbladenes Grund, sætte de sig- paa de tilbagebøjede, ofte skjæggede, ydre Peri gon blade og gnide Legemet mod de ovenover, under Griffelgrenene staaende Støvknapper; de overføre da let Støv paa Arret ved Indtrængningen i en Blomst, men vanskeligere ved Udkrybningen, hvorved Selvbefrugtning undgaaes. Griffel- grenen ligger enten tæt op til ydre Blosterbl. eller er fjernet 6—10 Mm. fra det; det første Bygning-sforliold passer for Rhingia rostrata., det sidste for Humier. — Crocus har lodret, kno Idformet Jordstængel, om- hyllet af tynde Bladskeder, og endestillet Blomst; de liniedannede Blade ere ikke ridende. Biosteret sambladet, tragtformet. Arrene kj ødfulde, kræ m m e r h u s fo r ni e t s a m m e n r u 11 e d e, fligede i Randen. — Gladiolus har Knokl som Crocus, Ax med lidt zygomorplie, næsten 2-læbecle, oftest ensidig vendte Blomster. Blad- stilling SOni 11OS Iris. — 2 frugtbare og 1 gold Støvdrager har Diplar- rhena; enrummet Frugtknude med 3 vægstillede Ægstole har Hermodactylus. Log have Cypella og- Tigridia.