Den Systematiske Botanik

Liliifloræ. 291 770 Arter, især i Middelhavslandene og Afr., navnlig Caplandet (Gladiolus^ Ferraria, Moræa, Galaxia, Sparaxis, Antholyza, Tritonia, Ixia osv.), Austr. og- trop. Am. (Sisyrinchium, Tigridia, Cipura, Cypella osv.). Mang’e ere Prydplanter; de dyrkede Crocus-Arter ere fra SEur. og’ As.; Gladiolus communis fra SEur., de andre Arter især fra SAfr. Indenlandske : Iris Pseudacorus (gul) og spuria (blaa). 312. Iris Pseudacorus. Et ydre og to indre Blosterblade samt det ene Griffelblad ere borttagne, y, ydre, i, indre Blosterblade, g, Grifl’elblade, a, Ar, s, Støvknap. Frugtknuden sees i Længdesnit. O ff i c.: Arrene af Crocus sativus (Orienten, dyrket i Frankrig, Spanien, Italien, Østerrig) [bruges som Farve, Safran]; Rodstokkene af de sydeurop. Iris florentina, pattida og germanica (»Violrod«). 9. Fam. Dioscoreaceæ, Yamsfamilien. Fleraarige Urter med kjødede, ofte kolossale kuo Idformede Rhizomer (eller Rødder); slyngende Stængler; stilkede, oftest pil- eller hjertedannede og lappede, haandnervede Blade med et tæt Nervenet som hos tokimbladede Planter [313]. Blomsten er særkjønnet (oftest tvebo), regelmæssig, oversædig, lille og grønlig, men ellers typisk (3 4-3 P, og 3 + 3 St eller 3Fr); fordetmeste 2 over hinanden stillede Æg i hvert Rum. Blomsterstandene ere ax- eller klase- formede, undertiden rigt forgrenede, topformede. — Familien slutter sig nærmest til Amaryllidaceerne. 19