Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
304
Dicotyledones.
f. Ex. hos Papilionaceæ [511], Lobeliaceæ [594], Phodoraceæ. Er
der Forblade tilstede nedenfor den 4-tallige Blomst, er Forholdet
gjerne dette, at der staaer 2 Bægerblade (de første) i Median-
linien, de to næste transversalt [393], og Kronen kommer da til at
staa diagonalt [397], men en diagonal Stilling af Bægeret røber i
Regelen en falsk 4-tallig Blomst som hos Plantago [567], Veronica
[559 C] o. a.
Findes Forblade typisk ikke tilstede, forandres Bæger-
bladenes Stillingsforhold i Overensstemmelse hermed, og de to
første B stræbe da at stille sig omtrent, som ellers Forbladene
pleje at staa, f. Ex. hos Primula [547]. Ligeledes indtræder sæd-
vanlig en anden Stilling, naar Forbladenes Tal er et andet end 2.
De efter Bægerbladene følgende Blade stille sig paa en be-
stemt Maade i Forhold til dem, om hvilket der her maa henvises
til det følgende. Et Forhold bør dog strax omtales her; naar
Blomsten er »dobbelthannet« (har 2 Kranse af Støvblade: nB,
iiK, n + nSt), kunne disse være stillede paa to Maader. Enten
er den først dannede Krans, som staaer lige for Bægerbladene
(»Bægerstø vbladene«, »episepale« St), den yder s te, og da er der
et regelmæssigt Skifte mellem B, K og de 2 Støvbladkranse, som
fortsættes af Frugtbladene, hvis de ere i samme Tal som de andre
Kranse (»isomere« med disse, iiFr i ovenstaaende Formel); Frugt-
bladene staa da lige ud for Bægerbladene [278]. Eller ogsaa ere
Bægerstøvbladene den inderste Krans, og de senere dannede
Kronstøvblade staa udenfor dem [360, 429]; hvis Frugtbladene
ere i samme Tal som de foregaaende Kranse, ville de da ofte staa
lige for Kronen og Kronstøvbladene (være »epipetale«). Det
første Forhold kaldes Diplostemoni (<W.oo£, dobbelt;
Støvblad, egl. en Stav; »ligefrem Dobbelthannethed«), det andet
Ob diplostemoni (»omvendt Dobbelthannethed«). Begge Forhold
kunne findes i samme Familie, f. Ex. Caryophyllaceerne. Størrelse- og
Pladsforhold spille herved en Rolle.
De mange Bygningsplaner, som findes i denne uhyre store
Klasse, kunne ligesom hos Monokotyledonerne varieres ved Under-
trykkelse og Spaltning af visse Blade (især af Stovbladene).
Exempler herpaa ville forekomme i det følgende [559, 568. — 426,
441, 445 o. a.).
De Tokimbladedes Klasse deltes tidligere i 3 Underklasser:
Apetalæ (de Kronløse), Sympetalæ eller Gamopetalæ (de Helkronede)
og Choripetalæ (de FYikronbladede). Denne Inddeling- er nu opgiven,