Den Systematiske Botanik

Dicotyledones. 305 fordi det har vist sig, at Apetalæ vare reducerede eller fattige Former af Frikronbladede, og de ere altsaa fordelte i disses Ordener. Hvad Sympetalæ (ell. Gamopetalæ) angaaer, da danne de for største Delen en nøje sammensluttet og naturlig Gruppe, der ikke blot har det tilfælles, at Kronen er sambladet og Støvbladene sammen- voxede med den (dette findes ogsaa spredt andensteds), men ogsaa meget andet (blivende Bæger, kransbladet Blomst med 5 B, 5 K, 5 St, 2 Fr som Regel, 1 (oftest) tobladet Støvvej, Æg med 1 tyk Hinde og en meget lille Kjerne), og de beholdes derfor her som en selv- stændig Underklasse (der tillige maa sættes i Systemets Slutning som de formentlig senest opstaaede Former), men i den fremtidige Systematik vil der sikkert heri foretages Ændring, og f. Ex. ville de første Ordener af Sympetalæ, Bicornes o. fl., sandsynligvis delvis blive forenede med Ordener eller Familier af Clioripetalæ. Sym- petalæ ere sikkert at betragte som de yngste Typer; herfor taler den stærkt fremskredne Metamorphose, Æggets Hincledånnelse (sikkerlig er det ene, tykke Integument opstaaet ved Sammen- smeltning- af to: et holochlamydt Æg) in. m. Apetalæ og Choripetalæ forenes i een Underklasse; Biosterets Blade ere her i Regelen indbyrdes frie, Blomsternes Grundplan er meget forsk]ellig, Æggene have som Regel 2 Hinder og en tyk Kjerne. Om Anordningen og den indbyrdes Sammenknytning af Choripetalernes Ordener hersker der endnu stor Usikkerhed, og enkelte af de følgende Ordener ere neppe helt naturlige. Men indtil videre anbringes de bedst som her er skeet. En Oversigt over Dikotyledonernes Ordener giver Indholds- fortegnelsen bag i Bogen. 1ste Underklasse. Choripetalæ, Frikronbladede. 1. Orden. Salicifloræ, Pileblomstrede. Træer og Buske, der i det vegetative Skuds Bygning og de rakleformede Blomsterstande ligne den følgende Orden, men i Blomsten afvige saa betydelig fra denne, at den eneste herhen førte Familie, Salicaceæ, vel fortjener at adskilles fra den og danne en egen Orden, hvis nærmeste Frænder endnu ere tvivlsomme. Da ogsaa Juglandaceæ og Myricaceæ fortjene at opstilles for sig i en egen Orden, kan det for alle disse Planter ofte hidtil an- Warming: Syst. Botanik. 3. Udg. 20