Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
(Jrticifloræ.
317
o-talligt Bloster, 4—5 St stillede lige for dettes Blade og en
1- ell. 2-bladet, hyppigst 1-rummet Frugtknude med 1 Æg [340].
Frugten er en Nød, sjeldnere en Stenfrugt, med 1 Frø, som
oftest har Frøhvide. Nældefamilien er den eneste i Ordenen, som
kun har 1 Frugtblad (lAr); dette vender Rygsiden fortil [340]; de andre
have 2 Frugtblade (2 Ar), men kun det forreste er frugtbart [346], und-
tagen hos enkelte Ulmaceer og- Moraceer.
De fleste ere Træer eller Buske med stilkede Blade og
Ax elblade; meget hyppigt ere især Bladene ru ha arede. Blom-
sterne ere ofte stillede i tæt trængte, dog sjeldent raklelignende
Stande, og i nogle Familier udvikle sig ejendommelige Frugtstande.
Mælkesaft og teknisk anvendelig, seig Bast er ligeledes meget
almindelig. Cystolither findes i Overhuden af mange Arter Ficus,
Urtica O. a. Vind- eller Selvbestøvning er det almindelige, ligesom
hos de Ege- og Valnødblomstrede; hos Nældefaniilien, Morbærplanten og
nogle andre ligge Støvbladene i Knoplejet bøjede ind, men kaste sig til-
sidst pludselig og elastisk ud og tilbage, hvorved smaa Skyer af Støvkorn
kastes ud og hen paa Arrene, der ofte ere penselformet haarede [341|.
Honningdannelse findes ikke.
1. Fam. Ulmaceæ, Ælmefamilien. Træer eller Buske uden
Mælkesaft, hvis Blade ere toradede (V2), enkelte, skjæve (den
inderste, mod Stængelspidsen vendte Side er
størst), stærkt fjernervede, savtakkede, ruhaarede
og have affaldende Axelblade. I Modsætning til
de fleste andre nældeagtige Planter ere Blom- W
sterne ofte tvekjønnede, med et sambladet, 1 Wjr W
klokke- eller tragtformet, oftest 4—5—6-delt \ -
Bloster og et tilsvarende eller større Antal af
rette Støvblade. Støvvejen er 2-bladet (2 Ar), W
1-rummet med 1 hængende Æg, sjeldent er der
2 Rum og 2 Æg. Frugten er enfrøet (Nød eller 339-
Stenfrugt). Kim uden Frøhvide.
A. Ulmeæ. Frugten er en vinget Nød [339], Kimen
ret, uden Frøhvide. Støvknapper udadvendte. — Ulmits (Ælm).
Blomsterne sidde i tæt trængte Stande, der udvikle sig af de nedre
Knopper paa forrige Aars Skud; de nederste Knopskjæl ere tomme,
de øverste støtte enten enlige Blomster, eller smaa, gaffelkvast- og
svikkelformede Stande. Endeknoppen paa de vegetative Skud falder hurtig
af, og den øvre Sideknop fortsætter Væxten sympodialt. Blomstring før
Løvspringet.