Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
(Jrticifloræ. 317 o-talligt Bloster, 4—5 St stillede lige for dettes Blade og en 1- ell. 2-bladet, hyppigst 1-rummet Frugtknude med 1 Æg [340]. Frugten er en Nød, sjeldnere en Stenfrugt, med 1 Frø, som oftest har Frøhvide. Nældefamilien er den eneste i Ordenen, som kun har 1 Frugtblad (lAr); dette vender Rygsiden fortil [340]; de andre have 2 Frugtblade (2 Ar), men kun det forreste er frugtbart [346], und- tagen hos enkelte Ulmaceer og- Moraceer. De fleste ere Træer eller Buske med stilkede Blade og Ax elblade; meget hyppigt ere især Bladene ru ha arede. Blom- sterne ere ofte stillede i tæt trængte, dog sjeldent raklelignende Stande, og i nogle Familier udvikle sig ejendommelige Frugtstande. Mælkesaft og teknisk anvendelig, seig Bast er ligeledes meget almindelig. Cystolither findes i Overhuden af mange Arter Ficus, Urtica O. a. Vind- eller Selvbestøvning er det almindelige, ligesom hos de Ege- og Valnødblomstrede; hos Nældefaniilien, Morbærplanten og nogle andre ligge Støvbladene i Knoplejet bøjede ind, men kaste sig til- sidst pludselig og elastisk ud og tilbage, hvorved smaa Skyer af Støvkorn kastes ud og hen paa Arrene, der ofte ere penselformet haarede [341|. Honningdannelse findes ikke. 1. Fam. Ulmaceæ, Ælmefamilien. Træer eller Buske uden Mælkesaft, hvis Blade ere toradede (V2), enkelte, skjæve (den inderste, mod Stængelspidsen vendte Side er størst), stærkt fjernervede, savtakkede, ruhaarede og have affaldende Axelblade. I Modsætning til de fleste andre nældeagtige Planter ere Blom- W sterne ofte tvekjønnede, med et sambladet, 1 Wjr W klokke- eller tragtformet, oftest 4—5—6-delt \ - Bloster og et tilsvarende eller større Antal af rette Støvblade. Støvvejen er 2-bladet (2 Ar), W 1-rummet med 1 hængende Æg, sjeldent er der 2 Rum og 2 Æg. Frugten er enfrøet (Nød eller 339- Stenfrugt). Kim uden Frøhvide. A. Ulmeæ. Frugten er en vinget Nød [339], Kimen ret, uden Frøhvide. Støvknapper udadvendte. — Ulmits (Ælm). Blomsterne sidde i tæt trængte Stande, der udvikle sig af de nedre Knopper paa forrige Aars Skud; de nederste Knopskjæl ere tomme, de øverste støtte enten enlige Blomster, eller smaa, gaffelkvast- og svikkelformede Stande. Endeknoppen paa de vegetative Skud falder hurtig af, og den øvre Sideknop fortsætter Væxten sympodialt. Blomstring før Løvspringet.