Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
318
Urticifloræ.
20 Arter, NTemp. Vigtige som Tonunertræer; Korkælmen (Z7.
tsuberosa) har en ret mægtig, men dog ikke teknisk anvendelig Kork.
Basten anvendes som Lindebast.
B. Celtideæ. Frugten er Stenfrugt, Kimen krum med foldede
eller indrullede Kimblade, uden eller med lidt Frøhvide. Støvknapper
indadvendte. Blomsterne i Axlerne af Aarets Skud. Planera (NAm.);
Zelkoua. — C. 114 Arter, især NTemp., Trop.
2. Fam. Urticaceæ, Nældefamilien. De fleste Arter ere Urter
med enkelte Blade og Axelblade; de have ikke Mælkesaft;
Brænde ha ar ere hyppige. Blomsterne [340] ere enkjønnede,
oftest 2-tallige og sidde i kvas tf ormede Stande (oftest Nøgler),
som undertiden ere rakleformet forenede. Biosteret dannes af 4
(2 + 2) frie eller i 9-B1. oftest sammenvoxede, grønlige Blade; de 4
(2 4-2) St sidde lige for Blosterbladene, ere in db øje de i Knop-
lejet og slaa sig senere elastisk tilbage. Støvvejen har kun
1 Griffel og 1 Ar (hoved- ell. penselformet, 341), og den 1-rummede
340. Diagrammer af c? (A) og
$ (B) al' Ur tica
311. Parietaria diflusa; a i det hunlige,
b i det hanlige Stadium.
Frugtknude har 1 ret, opret Æg (alle andre Fam. i Ordenen
have omvendt eller krumt Æg). Nød- eller Stenfrugt. Frøhvide
rigelig, olieholdig; Kimen ret. Brændehaarene ere kolbeformede
og have en kiselholdig, skjør Spids, ved hvis skjæve Afbrydning den
giftige Cellesaft strømmer ud. Hos visse tropiske Nælder er den saa
stærk, at den kan fremkalde partielle Lamheder. I c? er der Rudiment
af Støvvej [340 Aj. Biosteret i $ afviger fra o” derved, at de to Blade
i den indre Krans almindelig ere meget store og omslutte Frugten [340 B];
ofte voxe alle dets Blade sammen til et sambladet Dække. ^-Bl. forekomme
indblandede. — Blomsterstandene hos vore Arter ere »Nøgler« (Gaffel-
kvaste, som gaa over i Svikler med Udvikling af 2det Forblads Knop).
Hos Parietaria ere de mere sanunentrængte, og- tillige forskydes Højbladene ud
paa 'deres Axelskud lige til under Blomsten. I Almindelighed sidder der
i Løvbladaxlerne ikke blot hos denne Familie, men ogsaa hos de be-
slægtede, en lille vegetativ Gren, og først denne bærer paa sin Grund
ved hver Side en Blomsterstand.
Urtica (Nælde) har modsatte Blade med. tydelige Axelblade
og Brændehaar. Hunblomstens Bloster er fribladet [340]. —