Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
320 Urticifloræ. Den lille Stenfrugt omgives af de tilsidst kjødfulde Bloster- blade, og idet tillige alle Blomster i Axet nøje slutte sig sammen, fremkommer den Frugtstand, der kaldes et »Morbær« [344]. Bladene foldede i Knoppen, med smaa Axelblacle. Til Moms slutte sig: Maclura og Broussonetia (Papirmorbærtræ), der have kuglerunde9-Stande (sammensatte af Nøgler), m. ft. En interessant Övergångsform til Figenen danner Dorstenia ved sin flade, aabne, hos nogle Arter fligede Blomsterstandsaxe, paa hvilken d1- og 9-Blomsterne ere nedsænkede i Gruber. (Hos visse Nælder findes Antydning af noget lignende, idet Nøglernes sympodiale Axer blive fladt udbredte). Frugterne enfrøede, men springe dog op og slynge Frøene ud. B. Artocarpeæ. Støvtraa- dene rette i Knoppen. Løvbladene sammenrullede i Bladlejet. En interpetiolær Blaclfod - Skede er kræmmerliusforniet rullet om de følgende unge Dele og efterlader et ringformet Ar. — Ficus (Figen). Blomsterstanden (den saakaldte Bloinsterkage) har en pæreformet, kjødfuld, men hul Axe, paa hvis indre Flade Blomsterne sidde [345], et Slags Kurv med hult Kurvleje, hvis Svøbblade foroven lukke for Indgangen til det Indre (dog er det ikke en simpel Kurv, men en Sammensmeltning af kvastformede Stande). Det spiselige er de kjød- fulde Stængeldele og Blosterblade. 345. Figen i Længdesnit. tf-BL har et 2—6-delt Bloster, 1—2(—6) St; 9-B1.: skjæv Frugt- knude. Frugterne ere Stenfrugter ined tyndt Kjød. — Mange Arter have Luftrødder, og nogle leve epiphytisk paa Træer. Bestøv- ningen skeer hos Ficus Carica ved en lille Galhveps (Cynips Psenes L.), som læg’g’er sine Æg i Figenen og derved fører Støvet omkring; allerede i Oldtiden brugte man at hænge angrebne vilde Fig-ener op paa Grenene af de dyrkede, for at de udkrybende unge Galhvepse strax kunde foretage Bestøvningen af disse (Capritication). Ficus Carica o. a. Arter have nemlig' foruden d'-Bl. to Slags 9-B1.; den ene Slags har kort Griffel -og ingen Arpapiller, og kun i disses Frugtknuder kunne Hvepsene komme til at lægge Æg (»Galleblomster«); den anden Slags har lang Griffel og udviklede Arpapiller, men deres Frugtknuder kunne Hvepsene ikke naa; de ere »Frø blom s ter«. Ficus Carica har desuden to Slags Planter; 9-Planter, der kun have Frøbiomster (de spiselige Fig-ener), og c?-Planter