Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
320
Urticifloræ.
Den lille Stenfrugt omgives af de tilsidst kjødfulde Bloster-
blade, og idet tillige alle Blomster i Axet nøje slutte sig sammen,
fremkommer den Frugtstand, der kaldes et »Morbær« [344].
Bladene foldede i Knoppen, med smaa Axelblacle. Til Moms slutte
sig: Maclura og Broussonetia (Papirmorbærtræ), der have kuglerunde9-Stande
(sammensatte af Nøgler), m. ft.
En interessant Övergångsform til Figenen danner Dorstenia ved
sin flade, aabne, hos nogle Arter fligede Blomsterstandsaxe, paa hvilken
d1- og 9-Blomsterne ere nedsænkede i Gruber. (Hos visse Nælder findes
Antydning af noget lignende, idet Nøglernes sympodiale Axer blive fladt
udbredte). Frugterne enfrøede, men springe dog op og slynge Frøene ud.
B. Artocarpeæ. Støvtraa-
dene rette i Knoppen. Løvbladene
sammenrullede i Bladlejet. En
interpetiolær Blaclfod - Skede er
kræmmerliusforniet rullet om de
følgende unge Dele og efterlader
et ringformet Ar. — Ficus (Figen).
Blomsterstanden (den saakaldte
Bloinsterkage) har en pæreformet,
kjødfuld, men hul Axe, paa hvis
indre Flade Blomsterne sidde [345],
et Slags Kurv med hult Kurvleje,
hvis Svøbblade foroven lukke for
Indgangen til det Indre (dog er det
ikke en simpel Kurv, men en
Sammensmeltning af kvastformede
Stande). Det spiselige er de kjød-
fulde Stængeldele og Blosterblade.
345. Figen i Længdesnit.
tf-BL har et 2—6-delt Bloster, 1—2(—6) St; 9-B1.: skjæv Frugt-
knude. Frugterne ere Stenfrugter ined tyndt Kjød. — Mange
Arter have Luftrødder, og nogle leve epiphytisk paa Træer. Bestøv-
ningen skeer hos Ficus Carica ved en lille Galhveps (Cynips Psenes L.),
som læg’g’er sine Æg i Figenen og derved fører Støvet omkring; allerede
i Oldtiden brugte man at hænge angrebne vilde Fig-ener op paa Grenene
af de dyrkede, for at de udkrybende unge Galhvepse strax kunde
foretage Bestøvningen af disse (Capritication). Ficus Carica o. a. Arter
have nemlig' foruden d'-Bl. to Slags 9-B1.; den ene Slags har kort Griffel
-og ingen Arpapiller, og kun i disses Frugtknuder kunne Hvepsene komme
til at lægge Æg (»Galleblomster«); den anden Slags har lang Griffel
og udviklede Arpapiller, men deres Frugtknuder kunne Hvepsene ikke
naa; de ere »Frø blom s ter«. Ficus Carica har desuden to Slags Planter;
9-Planter, der kun have Frøbiomster (de spiselige Fig-ener), og c?-Planter